Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret paa Staldgjadning. 201 ved Slutningen af en Rotation Have afgivet en vis Mængde Næringsstoffer til de foregaaende Afgroder, og at de ester- folgende Planter finde færre disponible Næringsstoffer i Jorden end de foregaaende. Imidlertid er der Forskjel paa den Betydning, som For- mindskelsen af de forskjellige Næringsstoffers Mængde Har for Udtømmelsen af en Mark. Det Tad af Kalk, som en Kalkjord lider ved at dyrkes med langstraaede Planter eller Kløver, er ganske uden Betyd- ning for en efterfølgende Frugt, som behøver en stor Mængde Kalk for at trives; det samme gjælder om de Tab som Jorder, der ere rige paa Kali, Magnesia, Jern, Fosforsyre eller Kvæl- stof lide ved at disse Stoffer borttages. Ligeoverfor den Masse som en Jordbund indeholder af et Næringsstof, naar den kan siges at være rig paa det, er nemlig den Mængde, som tages bort, stedse en saa forsvindende Brokdel, at Borttagelsen fra den ene Rotation til den anden ikke kan have nogen kjendelig Indflydelse. Imidlertid er det cn Kjenbsgjerning, som fremgaaer af Praxis, at Markernes Afgrøder aftage fra ben ene Rotation til den anden, saaledes at det bliver nødvendigt at give dem visse Stoffer tilbage ved Gjodning, naar de atter skulle give lige saa store Afgrøder som tidligere. Naar nu eu udtomt Mark ikke kan ophjælpes ved at give den Kalk, naar den er kalkrig, og lige saa lidt ved at give den Fosforsyre, naar den iforveien er rig derpaa, og man dog ved Gjodning er istand til at gjenoprette deus gamle Frugtbarhed, saa maa dette væsentlig bero derpaa, at man ved Gjodningen har gjengivet Marken de Næringsstoffer, hvoraf den indeholdt mindst, og hvoraf den forholdsvis havde tabt den største Brøkdel. Enhver Mark indeholder et Maximum af et eller flere Næringsstoffer og et Minimum af et eller flere andrer Af- grøderne staae i Forhold til dette Minimum, hvad enten det