ForsideBøgerAgerbrugets Naturlove

Agerbrugets Naturlove

Forfatter: Justus Liebig

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 421

UDK: 630 Lie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
204 Landbrug baseret pan Staldgjedning. virkelig oekonomifle Anvendelse i hans Avlsbrug; han giver enten for meget eller for lidy eller endelig ikke det Rette. At for lidt er uheldigt er en Selvfølge; thi Enhver vil kunne indse, at ben rette Mængde med det samme Arbeide og en Ud- gift, der knn er lidt ftørre, vil bringe Afgrøden op til det Maximum, som kan naaes. Naar der gives for meget, saa beroer dette paa ben urigtige Anskuelse, at disse Gjobningsmidlers Virkning sknlbe staae i Forholb til deres Masse. Den staaer i Virkeligheden i For- hold til en vis Mængde; men det som gives Marken deraf nd over en vis Grændse er aldeles uben nogen Betydning. Et Gjødningsforsøg af J. Russell (Craigie House, Agric. Journal of the R. Agric. Soc., Vol. 22, Side 86) kunde maaske være skikket til at oplyse, hvad her er ment. Ved disse Forsøg blev ben samme Mark delt i flere Stykker og beplantet med Roer; hver tre og tre Rader fik forskjellige Gjodnings- midler, iblandt andet snr fosforsur Kalk. Afgrøderne, beregnede per acre, vare følgende: Nr. 1) ugjødet ................34O Centn. Roer (svensk Varietet). - 11) ugjødet.... 320 „ - 5) gjødetmed 5Centn. sur fosforsurKalk 535 „„ - 6) gjodet med ben samme Mængde sur fosforsurKalk 497 „ „ - 7) med3 Centn. „.480 „„ - 8) med 7 Centn. „. 499 „„ - 9) ineblOSentn. „ . 490 „ „ Marken var temmelig forskjellig i sin Beskaffenhed og Rig- dom paa Næringsstoffer, saaledes som det fremgaaer af Af- grøderne fra de ngjødebe Stykker, der afvige 20 pCt. fra Hver- andre ; andre Forsøg, som vi her ikke ville gaae nærmere inb paa, viste at ben var magrere i Mibten enb veb Siberne.