Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret paa Staldgjodning. 203 den fattigste langt mere Gjodning, for at hæve dens Kjerne- afgrode til den Höide, hvorpaa den rigeste staaer i denne Henseende. Paa en saadan Mark bringes Afgrøderne langt høiere op ved en i Forhold til Staldgjodningens Mængde ringe Kvantitet sur fosforsur Kalk, end ved den stærkeste Paaforsel af Stald- gjodning. Staldgjødningen virker paa en Mark, der er fattig paa Kali, ved sit Kali; paa en, der er fattig paa Magnesia eller Kalk, virker den, fordi den indeholder disse Stoffer; paa den, der er fattig paa Kiselsyre, ved den Halm, som den indeholder; paa den, der mangler Chlor eller Jern, ved sit Kogsalt, sit Chlorkalium eller sit Jern. Af disse Forhold kan man forklare sig den høie Anseelse, hvori Staldgjødningen som Gjodningsmiddel staaer hos den praktiske Landmand; thi da den under alle Forhold indeholder en vis Mængde af hvert enkelt af de Stoffer, der ere tagne bort fra Jorden, saa udøver den altid en heldig Virkning. Dens Anvendelse flaaer aldrig feil, og ben praktiske Mand flipper for al Speculation over de Midler, ved hvilke han paa en langt hensigtsmæssigere og lige saa sikker Maade, med Be- sparelse af Penge og Arbeide kunde holde sin Mark istand til at give Afgrøde, eller uden forøgede Udgifter kunde give den en saa langt høiere Grad af Frugtbarhed, foin den efter sin Sammensætning kunde faae. Det er vel bekjendt i Praxis, at mange Markers Afgrøder kunne bringes op ved Guano, Benmel og Rapskagemel, altsaa ved Stoffer, som kun indeholde visse af Staldgjodningens Be- standdele; og deres Virkning forklares af den her fremsatte Lære om Minimum. Men da den praktiske Landmand ikke kjender den Lov, Hvorefter disse Gjodningsmidler virke til at forhøie Afgrøderne, saa kan der ikke være Tale om deres rationelle, det vil sige