Agerbrugets Naturlove

206 Landbrug baseret paa Staldgjadning. Medens Afgrøden tidligere stod i Forhold til Minimumet af Fosforsyre, staaer den nu i Forhold til Minimumet af Kali eller af Ammoniak, eller af begge paa een Gang. Et Par paa disse Marker udforte Forsøg, vilde Have kunnet af- gjøre Spørgsmaalet. Havde Minimumet efter Gjødningen med sur fosforsur Kalk været Kali eller Ammoniak, saa vilde Afgrøderne være stegne ved eit tilsvarende Tilsætning af Kali eller af Ammoniak eller af begge. Ved den samme Række af Forsøg sik man ved Gjodning næb 6 Centner Guano, der svare til 2 Centner sur fosforsur Kalk, en Afgrøde af 630 Centner Roer, altsaa 130 Centner mere end ved den sure fos- forsure Kalk, men det bliver dog her et Spørgsmaal, om det var Kalken eller Ammoniakken i Guauoen, som frembragte denne Forøgelse. Naar man ved de sachsiske Forsøg betragter de Gjødniugs- mængder, som ere blevne anvendte paa de fem Marker, saa ligger det nær nok at spørge om Grunden til, at de vare ulige store. Det nærmest liggende Svar er vel, at Landmanden giver saa meget, som han netop har, eller at han retter sin Gjod- ningsmængde ester visse faktiske Forhold. Har han i sin Virk- somhed iagttaget, at en vis Mængde Staldgjodning atter frem- bringer de oprindelige Afgrøder, og at en stærkere Gjodskning ikke giver noget Overskud, der er større, eller i ethvert Til- fælde staaer i Forhold til Gjødningen, han giver Marken, eller til de Omkostninger, som Tilvejebringelsen af Gjødningen paa- fører ham, saa indskrænker han sig nødvendigvis til den rin- gere Mængde. Det kan derfor ikke være Følgen af et blot og bart til- fældigt Indfald, naar Landmanden i Kumærsdorf paa sin Mark lader sig nøie med 180 Centner Staldgjodning; og det er sikkert lige saa lidt tilfældigt, at Landmanden i Oberbo- britzsch Har gjodet sin Mark med 314 Centner.