Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret paa Staldgjadning. 207 Men naar det ikke er Lune eller Tilfældet men et bestemt Maal, som man sigter efter, der bestemmer Gødningsmæng- den, fan er det aabenbart, at Landmandens Handlinger beher- skes af en Naturlov, hvis Virkninger han kjender uden at kjende selve Loven. Der er altsaa en bestemt i Jordbundens Beskaffenhed lig- gende Grund for den Mængde Staldgjodning, som en Mark behover ved en ny Rotation, naar dens Evne til at give Af- grode skal gjenoprettes; og det er let at indsee at denne Mængde maa staa i Forhold til de virksomme Gjodningsbestanddele, som allerede findes i Marken; en Mark, som er meget rig Paa dem, behover mindre end en fattigere Mark, for at give det samme Overskud. Da nu Staldgjodningen fortrinsvis har fine virksomste Bestanddele fra Kloveren, Roerne og de forskjeltige Græsarter, faa ligger ben Slutning nær, at ben Gjodningsmængde, som en Mark behover, staaer i omvendt Forhold til de Afgroder af Klover, Roer og Græs, som Marken er istand til at give i ngjøbet Tilstand. De sachsiske Forfog vise, at denne Slutning, i det mindste i een Heenfeende, ikke ligger langt fra Sandheden; thi naar man sammenligner Kloverafgroderne paa de ugjodede Styk- ker tned den Mængde Staldgjodning, som blev anvendt, faa har man: Kloverafgrode 1854: Kunnersdorf. Mäufegast. Kotitz. Oberbobritzfch. Oberschöna. 9144 — 5583 — 1095 — 911 — 0 Pund. Gjodningsmængde 1851: 180 — 194 — 229 — 314 — 897 Centn. Den mindste Mængde Staldgjodning blev anvendt paa Marken i Kunnersdorf, som indeholdt de fleste Gjodnings-