Agerbrugets Naturlove

208 Landbrug baseret pan Staldgjodning. bestanddele, medens den største Mængde blev anvendt i Ober- schöna,*) hvor man havde ben ringeste Kloverafgrodc. Kloverafgrøden er imidlertid aabenbart ikke den eneste Faktor, som bestemmer, hvor megen Staldgjsdning der skal anvendes; thi iblandt Kloverens Bestanddele er Kiselsyre, som Halmplanterne behove, kun tilstede i ringe Mængde; den sor- nodne Mængde Staldgjodning (Halmgjodning) maa derfor staae i et bestemt Forhold til ben Mængde Straanærings- stoffer, som Marken iforveien indeholder. Sammenligner man ved de sachsiske Forsøg de Overskud af Kjerne og Straa, som de med Staldgjodning behandlede Marker have frembragt, faa har man: Overskud ved Staldgjodning pr. „Acker." Kunnersdorf. Kotitz. Oberbobritzsch. Staldgjodning (Centr.) 180 — 229 — 314 Centner. Kjerne (Pund) 347 — 352 — 452 Pund. Straa (Pund) 1743 — 1006 — 914 Pund. Marken i Kunnersdorf, som aabenbart var rigest paa de Næringsstoffer, der give Straa, og som havde faaet den mindste Mængde Staldgjodning, gav dog den største Straaafgrøde; Kjerneoverskudet forholdt sig her til Straaoverskudet som 1 til 5. Man ser let, at det var rigtigt at spare paa Halm- gjøbningen paa denne Mark, ligesom man ogsaa forstaaer, hvorfor Marken i Oberbobritzsch, der var forholdsvis fattigere paa Straabeftauddele, maatte have 85 Centner Staldgjodning mere end Marken i Kötitz, for at faae det samme Forhold (1 : 2) imellem Kjerne og Straa i Overskubet, som man havde paa den ugjodede Mark. Disse Betragtninger knnde maaske overbevise den praktiske Landmand om, at han handler temmelig villielost ved Driften *) I Originalen staaer Oberbobritzsch. O. A.