Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret paa Staldgjodning. 209 af sine Marker, og at de „Omstændigheder og Forhold", som lede ham ved hvad han foretager sig, ere Naturlove, om Hvis Tilværelse han fordetineste kun har en dunkel Forestilling. En selvstændig Billie har han egentlig kun da, naar Han gjor noget, der ikke duer; vil han derimod handle overensstemmende med sin Fordel, saa maa han, out end ubevidst, rette sig efter sin Marks Beskaffenhed. Man kan imidlertid ikke andet end undre sig over, hvor vidt Erfaringens Mand har bragt det Heri. Et Landbrug kaldes rationelt, naar det noie er afpasset efter Jordbundens Natur og Beskaffenhed; thi kun naar Sæd- skiftet og Gjodningsmaaden svarer til Jordbundens Sammen- sætning, har Landmanden sikker Udsigt til, at drage ben storst niulige Fordel as sit Arbeide og af den i Ejendommen staaende Kapital. Betragte vi saaledes f. Ex. den store Forskjel, der er i Henseende til Jordbnndens Beskaffenhed imellem Markerne i Oberbobritzsch og i Kunnersdorf, saa er det cn Selvfølge, at det Sædskifte, som passer for den ene af disse, ikke vil være lige saa fordelagtigt for den anden. Naar Landmændene beslutte sig til ved Forfog i det Smaa at skaffe sig nøjagtig Kundskab om deres Jords Evne til at frembringe forskjellige Planteslægter eller Arter,*) saa kunne de dernæst let ved yderligere Forsøg udfinde de Næringsstoffer, af hvilke deres Mark indeholder Minimum, og altsaa ogsaa de Gjodningsstoffer, som det gjælder om at anvende, for at opnaae det størst mutige Udbytte. I Forhold af denne Natur maa Landmanden gaae sin egen Vei, og dette er den, som lover ham hen mest fuldkomne l Slige Forsøg lade sig ret vel anstille i Urtepotter, som graves ned i Jorden, naar Jordbunden er ensartet over det hele. 14