Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret pan Staldgjodning. 211 Ved en langstraaet Sæd er der kun eet Forhold imellem Kjerne- og Stranafgroden, soni er heldigt; medens der er mange uheldige. Det er tydeligt at den Masse og det Om- fang, som Redskabet til Kjernefrembringelsen (Straaet) Har, Maa staa i en bestemt Forbindelse med Produktet eller Mæng- den af den frembragte Kjerne; en altfor stor eller altfor lille Straaafgrode indvirker skadeligt paa Kjerneafgroden. Naar man veed om en Halmplante, at 1 Vægtdel Kjerne til 2 Vægtdele Straa paa en given Mark er det Heldigste Forhold for Kjerneproduetioneu, fan skulde, efter Theorien, dette Forhold ikke forandres kjendeligt i det Overskud, der fremkom ved at Marken blev gjadet; de enkelte Gjodnings- stoffer skulde altsaa vælges og tilfores Marken i faadan Mængde og i et faadant indbyrdes Forhold, at Jordens Sammensæt- ning blev uforandret. Man veed at visse Gjoduingsstosser fortrinsvis fremme Siran- og Bladdannelsen, medens andre ere gunstige for Kjerne- dannelsen; de fosforsure Salte forøge i Regelen Kjerneafgro- den, og out Gipsen veed man, at en ved den fremkaldt For- ogelse af Kloverhoets Mængde drager en paafaldende For- mindskelse af Frømængden efter sig. Ved Dyrkning af Kar- tofler og Topinambur kan man formindske Mængden af de i Madjorden i Overskud ophobede Stoffer, der fortrinsvis fremme Straadannelsen. Theoretisk er det derfor ikke umuligt at vedligeholde en vis ensartet Beskaffenhed af Jordbunden, Men det kan ikke opnaaes ved at drive en Eiendom med Staldgjodning. Jeg stal feuere vise, at Markens Sammen- fatning bliver forskjellig efter Hver Rotation, naar den stadig og udelukkende gjodes med Staldgjodning. Den sidste Betragtning, soni vi ville knytte til de sachsiske Forsog, er over Jordens Evne i de forstjellige Dybder til at lade Gjodningsbestauddelene lobe igjennem. Dybden, Hvortil Alkalierne, Ammoniakken og de opløselige fosforsure Salte 14*