Agerbrugets Naturlove

212 Landbrug baseret paa Staldgjodning. trænge ned i Jorden, er naturligvis afhængig af dennes Op- sugningsevne; og naar vi tænke vs Markerne fra Overfladen nedad delte i forskjellige Lag, som naturligvis ikke findes skarpt begrændsede, saa viser det sig, for at tage et Exempel, at Klo- veren paa Marken i Kunnersdorf ikke havde nogen Nytte af Gjodskuingen med Staldgjodning; Kloverafgroden var kun om- trent 4 Procent hoiere end paa det ugjodede Stykke, medens den i Mäusegast tiltog 30 og i Oberbobritzsch 200 Procent. Heraf kunne vi flutte os til, at visse for Kloveren uundvær- lige Næringsstoffer trængte langt dybere ned i Jorden i Mäu- segast og Oberbobritzsch end i Kunnersdorf og Kdtitz, eller, hvad der er det samme, at de paa de to sidste Steder bleve holdte tilbage af de overfle Jordlag. Ved at sammenligne Asgroderue af det ugjodede Stykke i Kunnersdorf med de an- dre Har det vist sig, at det i Rigdom paa Straabestanddelene ikke stod tilbage for Markerne i Kötitz og Oberbobritzsch, me- dens det var afgjort fattigere paa Kjernens Hovednærings- stoffer, nemlig paa Fosforsyre og maafle paa Kvælstof. Ved en lige stor Tilforsel af fosforsure Salte og Ammoniak vil det overste Jordlag i Kunnersdorf holde langt mere af disse Stof- fer tilbage end paa de to andre Steder, fordi det er langt fattigere paa dem. Den Omstændighed, at Kartoffelafgroden faavelsom Hav- rens Kjerne- og Straaafgrode steg, vidner om, at visse Gjod- ningsbestanddele ere trængt ned til de Jordlag, fra hvilke de fleste Havrerodder drage deres Næring; og dette Jordlag til- lod, paa Grund af sin Rigdom paa Kjerne- og Straabestand- dele, af hvilke den havde flere end Madjorden, at en ringe Mængde Næringsstoffer gik igjennem til Kloveren. Sammenligner man Marken i Kötitz hermed, og tager man Hensyn til den overordentlig ringe Kjerne- og Straa- afgrode, som Havren gav, saa ser man strax, at denne Mark i sine dybere Lag var langt fattigere paa Kjerne- og Straa-