Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret pan Staldgjgdning. 213 bestanddele end Marken i Kunnersdorf, medens den derimod i sine ovre Lag var rigere pan Kjernebestanddele. Endskjøndt Marken i Kötitz havde faaet over s mere Staldgjodning end den i Kunnersdorf, faa naaede dog kun en Hoist ubetydelig Del deraf ned til Kløveren, fordi det ovenover liggende Jordlag havde tilbageholdt de for Kløverplanten tjenlige Næringsstoffer, som fortrinsvis kom Havren tilgode. Det ved Staldgjodningen frembragte Overskud af Havrekjcrne var over det dobbelte større i Kötitz end i Kunnersdorf. I Mäu- segast vise lignende Forhold sig; Madjordens ualmindelige Rigdom paa Kjerne- og Straabestanddele svarer til en for- holdsvis ringe Evne til at holde de opløselige Gjødningsbe- standdele tilbage, hvorfor en meget betydelig Mængde af dem ogsaa naaede ned til de dybeste Lag. Den ved Staldgjodnin- gen fremkaldte jevne Stigen af de paa hinanden følgende Af- grøder i Oberbobritzsch tyder hen paa en meget jevn Fordeling af Gjoduingens virksomme Bestanddele, saaledes soni den Maatte være i en Jord, der vel ikke var nogen bestemt Sand- jord, men dog var betydelig rigere paa Saud end de andre omtalte Jorder. Det er let at indse, at Bekjendtskab med Agerjordens Optagelsesevne paa disse forskjellige Marker sætter Landman- den istand til forud at udfinde, hvor dybt de Næringsstoffer, som han tilfører sine Marker i Gjødningen, ville trænge ned i Jorden. Det følger da af sig selv, at han med saa meget desto større Virkning kan anvende de mekaniske Hjælpemidler, som staae til hans Raadighed, til at fremme Næringsstoffer- ves Udbredelse paa de rette Steder og paa den rette Maade. Der vilde ikke være noget vundet ved at gaae videre i disse Betragtninger; hvad jeg vil opnaae derved er, at Hen- Vende Landmandens Opmærksomhed pan de Fænomener, som dans Mark frembyder under Driften, fordi ethver af dem, uaar det betragtes nøiere, maa tvinge ham tit at tænke over