Agerbrugets Naturlove

214 Landbrug baseret paa Staldgjodumg. Grunden til det. Det er den rette Vei til nole at lære Mar- kens Beskaffenhed at kjende. Iagttagelse og Eftertanke ere Grundbetingelserne for al Fremgang i Kjendskabet til Naturen, og Agerbruget frembyder i denne Henseende en stor Rigdom af Opdagelser. Hvilken Folelfe af Lykke og Tilfredshed maa ikke gjennemtrænge den Mands Sjæl, hvem det er lykkedes, uden Forogelfe af Arbeide eller af Kapital ved en forstandig og snild Benyttelse af sit noic Bekjendtskab med sin Marks Eiendommeligheder, varigt at afvende den en Kjerne mere. Thi et faadant Re- sultat har den storste Betydning ikke blot for ham, men ogsaa for den hele Menneskeslægt. Hvor ubetydeligt og ringe synes dog alt det, som vi skabe og opdage, ligeoversor hvad Landmanden kan udrette! Alle vore Fremskridt i Kunst og Videnskab formaae ikke at forøge Betingelserne for Menneskenes Tilværelse, og om ogsaa en lille Brøkdel as Samfundet vinder derved i aande- lige eller materielle Nydelser, saa bliver dog Summen af Elen- dighed i den store Masse den samme. En Hungrig gaacr ikke til Kirken, og et Barn, som skal lære noget i Skolen, maa ikke medbringe en sulten Mave, men maa endnu have et Stykke Brød i sin Lomme. Derimod lindre de Fremskridt, som Landmanden gjor, Menneskenes Nod og Sorger og gjore dem skikkede til at føle det Gode og Skjonne, som Kunst og Videnskab frembringe; de give forst vore Fremskridt den sikkre Grund og den rette Velsignelse. Vi ville nu nærmere betragte de Forandringer, som An- vendelsen af Staldgjødning frembringer i en given Marks Sammensætning. Grunden tit at Evnen til at give Afgrøde gjenoprettes ved Staldgjødningen, er uden Forskjel den samme ved alle Marker, hvor forskjellige end Rotationerne eller de Paa Markerne dyrkede Planter ere.