Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret paa Staldgjedning. 215 Ved Dyrkning af Kornsorterne og ved Salg af Kornet taber Madjorden en vis Mængde Kjernebestanddele, som man gjengiver den ved Staldgjodningen, naar de tidligere Asgroder skulle komme igjen. Denne Erstatning opnaaes ved Dyrkning af Foderplanter Roer, Klover, Græs o. s. v., som kunne fodres op paa Eien- dommen, og hvis Bestanddele for en stor Del hidrøre fra de dybere Jordlag, som ikke naaes af Halmplanternes Rødder. Foderplanterne blive enten opfodrede paa selve Marken (Roerne i England) eller i Stalden. En Brøkdel af de Næ- ringsstoffer, som disse Planter indeholde, bliver tilbage i Dy- renes Legemer, til hvis Ernæring de have tjent, medens Resten i Form af flydende eller faste Excrementer blive til Bestand- dele af Staldgjodningen, hvis Hoveduiasse bestaaer af den Halm, der har tjent til Strøelse. I Tydskland er det ikke Kartoflerne selv, fout bruges til Foder, men Levningerne fra Brænderierne, der indeholde ben hele Sum af Næringsstoffer, som Kartoflerne have taget fra Jordbunden, foruden Bestanddelene af det til Mæskningen be- nyttede Bygmalt. Da Madjorden i Regelen ved Staldgjodningen faaer al den Halm tilbage, som den har frembragt i den foregaaende Rotation, saa er den ved Begyndelsen af den nye Rotation lige saa rig paa Betingelserne for Straadannelfen, som den har været tidligere. Der er saaledes ingen Grund til at Straa- afgrødeu skulde aftage. Med Hensyn til den opfodrede Kløver, Roerne, Kartoffel- maflen o. s. v., saa bliver, som det allerede er omtalt, meget lidt af det fortærede Foders Bestanddele tilbage i Arbeids- dyrene, Hesten, Oxen og overhovedet de voxne Dyr, som fodres dermed, og hvis Vægt ikke forandres kjendeligt. Men en Del af disse Bestanddele blive i Ungkvæget, i Faarene, i Mælken og Osten, og denne Del naaer ikke til Gjodningen og vender