Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret pan Staldgjsdning. 225 Hyggelig Betragtning, kan nære den ringeste Tvivl om det Stadium, paa hvilket det europæiske Landbrug befinder sig. Vi see hvorledes alle Lande og Egne paa Jorden, i Hvilke Mennesket ikke har draget Omsorg for at bevare Betingelserne for Afgrodernes Tilbagevenden, efterhaanden synke ned fra den Periode, hvor de ere stærkest befolkede, til at blive ufrugtbare og ode. Man pleier at føge Grunden hertil i politiske Be- givenheder og hos Menneskene, som vel ogsaa kunne have deres Del deri; men man kunde vel her sporge, om ikke en langt dybere liggende Aarsag, som Historikeren ikke saa let kan er- kjende, er en medvirkende Betingelse for mange af disse Fæno- mener i Folkenes Liv, og om ikke i de allerfleste Tilfælde Udryddelseskrigene imellem Folkene have været fremkaldte ved Selvopholdelsens ubønhørlige Lov? Folkene Have deres Ung- dom og deres Alderdom og uddø derefter; saaledes tager Sagen sig ud i Frastand; men ser man nærmere til, saa maa man erkjende, at et Folk har gravet sin egen Grav, naar det ikke Har vidst at bevare Betingelserne for Slægtens Bestaaen, som, forsaavidt de ligge i Jorden, ere meget begrændsede og let kunne udtømmes. Hvor disse Betingelser ere bevarede, som s. Ex. i China og Japan, der ere Folkene ikke uddøde. Ikke selve Jordens Frugtbarhed, men vel Frugtbarhedens Bevarelse ligger indenfor ben menneskelige Villies Omraade. Betragtet fra et høiere Standpunkt er det tilsidst temmelig ligegyldigt, om en Nation efterhaanden gaaer under i et Land, hvis Frugtbarhed stadig aftager, eller om ben, naar den er den stærkeste, for at hævde sin Tilværelse, udrydder en anden i et rigere Land og sætter sig selv i dens Sted. Kan man virkelig holde det for et rent Lune eller Til- fælde, at Landmanden i Valencias huertas aarlig tager tre Afgrøder af den samme Jordbund, medens Marken tæt derved i en tilgrændsende Egn kun dyrkes een Gang i tre Aar; at 15