Agerbrugets Naturlove

226 Landbrug baseret pan Staldgjedning. nian as bar Ufornuft afbrændte Skovene i Spanien, for at benytte Træernes Aske til atter at gjore Markerne frugtbare? (Se Tillæg G.) Maa ikke Enhver, som blot nogenlunde har gjort ftg be- kjendt med de as Naturlovene folgende Betingelser for Ager- bruget, indse, at den Driftsmaade, som i Aartusinder Har været brugt i de fleste Lande, uundgaaelig maatte medfore selv de frugtbareste Landes Forarmelse og Udtømmelse, og er det muligt at antage, at de samme Aarsager undtagelsesvis ikke skulde Have de samme Folger for de europæiske Culturlande? Er det under disse Omstændigheder rigtigt eller fornuftigt at tage Hensyn til de letfærdige Taabers Theorier, som med deres usle chemiske Analyser paavise et uudtømmeligt Forraad af Næringsstoffer i enhver Jordbund, fom man forelægger dein, selv i en saaüan, som ikke længere giver nogen Afgrøde af Kløver, Roer eller Kartofler, men som atter bliver istand til at bære Kløver, Kartosler og Roer, naar man paa den rette Maade gjøder den med Aske eller Kalk? Lige over for den daglige Erfaring, at Kornmarkerne maae gjodes efter Forlovet af eu kort Aarrække, naar de skulle ved- blive at være frugtbare, er det en Forbrydelse mob Sam- fundet, en Synd mod det almene Vel, at udbrede den Me- ning, at Foderarterne, som levere Gjodningen til Markerne, uben Ophor kunne finde Betingelserne sar deres frodige Væxt paa selve Marken, at Naturloven kun har Gyldighed for eett Plante ikke for en anden. Disse Mænds Lære fører ikke til andet Maal, end til at holde Landbruget tilbage paa det lave Trin, som det nu indtager. I England er det en ren mekanisk Forretning, og titan betragter der Gjodningen som bett Smø- relse, Maskinen behøver, for at vedblive at gaae. I Tydskland er Landbruget en træt Hest, sont man Pibsker istedetfor at sobre den. Intetsteds anerkjenber man dets sande Skjonhed, at det har et aandeligt Indhold og ligesom en Sjæl.