Agerbrugets Naturlove

Landbrug baseret paa Staldgjodning. 227 Og dog er det netop derved, og ikke blot paa Grund af den materielle Nytte, som det gjor, at det staaer over alle andre Haandteringer, og at dets Udsvelse yder Enhver, som forstaner Naturens Sprog, ikke alene alle de Fordele, som han stræber ester, men ogsaa Nydelser af den Beskaffenhed, soni kun Viden- skaben kan give. Af alle det menneskelige Samfunds Onder er Uvidenhed utvivlsomt Grundondet og derfor det storste. Hvor rig den Uvidende end kan være, saa beskytter hans Rigdom ham dog ikke mod Fattigdom, medens den Fattige bliver rig ved de Kundskaber, som han har. Uden at den uvidende Landmand endogsaa aner det, sremskyndes hans Undergang ved hans Flid og Bestræbelser; hans Markers Afgrode tager bestandig af, og hans Born og Borneborn, der ere lige saa uvidende som han selv, ere tilsidst ikke istand til at holde sig paa den Jord, hvor de ere fodte; den falder i Hænderne paa den, der har Kund- skaberne. Thi i Kundskaberne ligger den Kraft, som giver Kapital og Magt, og som ved disses Hjælp efter Naturens Orden fordriver den Forsvarslöse fra hans Fædres Arvegods. Naturen sorger for Dyret, som ikke kan sorge for sig selv; den er dets Herre. Derimod sorger den ikke for Mennesket; thi Mennesket, som forstaaer Guds Tanker i Naturen, er dens Herre, og den tjener han virksomt og villigt. Dyret bringer sin Viden og sine Evner med sig til Verden, de udvikles med det fra Fodselen af uden dets Medvirkning; Mennesket blev derimod forlenet med Fornuft af Skaberen og udmærkedes derved fremfor Dyrene. Fornuften er det gud- dommelige Pund, hvormed Mennesket skal aagre; om den gjælder det: „hvo som haver, ham stal gives, men hvo som Intet haver, hani skal endogsaa det fratages, som han Haver". Kuu det, som Mennesket erhverver med dette „Pund", giver Ham Magt over de jordiske Kræfter. 15* /