Agerbrugets Naturlove

 236 Landbrug baseret paa Staldgjodning. kastelig; den er beregnet paa saadanne praktiske Mænds lave aandelige Standpunkt, som tilskrive dein selv, deres Skarpsin- dighed og ikke deres Jords Beskaffenhed, at det lykkes dem paa en eller anden Mande ved visse Forandringer i Drifts- maaden eller ved Anvendelse af visse Gjodningsmidler, at op- naae bedre Resultater end en anden Mand, men som ikke vide, at den anden Mand har gjort alt og provet alt netop paa samme Mande som de selv, uden heldigt Udfald. Den uvi- dende praktiske Mand forudsætter, at alle Marker Have den samme Beskaffenhed som hans Marker, og han tror natur- ligvis ogsaa, at den Fremgangsmaade, soin forbedrer hans Marker, ogsaa man forbedre alle andre Marker; nt det Gjod- ningsstof, som gavnede ham, ogsaa maa være gavnligt for alle Andre; at alle andre Marker mangle det samme som hans, at alle Andre udfore det samme fra deres Jord, som Han fra sin; og at nlle Andre Have nt erstatte de samme Stoffer som Han. Uagtet han veed san godt font intet om fin Jord, som man kun kan lære at kjende ved mange Aars omhyggelig Iagt- tagelse, og Jorden i enhver anden Egn er ham fuldstændig ubekjendt, uagtet han aldrig har bekymret sig om Aarsagen til sit Held og meget vel veed, at han ikke kan Have den aller- ringeste Nytte af de Raad, foin en Landmand fra en anden Egn maatte ville give ham med Hensyn til hans Marks Gjod- ning, Sædfolge og Behandling, fordi han finder at de netop ikke passe sig for hans Egn, uagtet alt dette kan han dog ikke lade være at belære Andre og at ville bilde dem ind, at det han gjor er det ene Rette, og at de kun behove at efterligne ham, for at faae lige faa gode Resultater. Til Grund for disse Anskuelser ligger en fuldstændig Miskjendelse af Jordbundens Natur, idet dens Beskaffenhed og Sammensætning er uendelig forskjellig.