Agerbrugets Naturlove

■ —----^s- ' ras l■■^■a■' ,j 238 Landbrug baseret paa Staldgjsdning. Medens Klover atter trives paa kalirige Marker, naar der bliver paaført Gjodningsmidler, dcr ere rige paa Fosfor- syre, og Aske ikke udøver nogen Virkning paa dem, saa frem- kalder Asken Kløveren paa kalifattige Marker, paa hvilke Ben- mel ikke virkers og meget ofte bliver en Mark, der er fattig paa Kalk og Magnesia, skikket til Dyrkning af Kløver derved at den simpelthen beriges med magnesiaholdig Kalk. Saasnart Landmanden producerer og forhandler andre Produkter end Korn og Kjod, saa forandres dermed Forhol- det imellem de Stoffer, der skulle erstattes. Thi i en Mid- delafgrode af Kartofler fra tre Hektarer Land udføres fire Hvedeafgrøders Kjernebestanddele og desuden mere end 600 Pund Kali, medens der i en Roeafgrøde af det samme Stykke Land ligeledes udføres fire Hvedeafgrøders Kjernebestanddele men desuden omtrent 1000 Pund Kali; og hans Afgrøders Stadighed er ikke længere sikker, naar han kun erstatter ben borttagne Fosforsyre. Paa lignende Maade maa den, som producerer Handels- planter, Tobak, Hor, Hamp eller Vin bestandig have Loven om Erstatning for Die. Rigtigt forstaaet tvinger denne ham ikke tit at anvende den samme pinlige Omhu paa at erstatte alle de Stoffer, som han udfører, idet det faaledes vilde være lige- frem ufornuftigt at forlange af Tobaksdyrkeren, som avler sin Tobak paa en Kalk- eller Mergeljord, at han skulde erstatte den Kalk, der bliver udført i Tobaksbladene. Men denne Lov siger ham, at ikke alt, hvad man kalder Gjodning, er gavnligt for hans Marker og hvorledes han i saa Henseende maa gjore Forskjel; den siger ham hvad hans Mark har mistet, og hvor- meget han igjen maa tilføre ben, for at være vis paa atter at funne tage be samme Afgrøber, og at han ved Behandlingen af sine Marker alene skal lade sig lede af sine egne Iagtta- gelser og ikke af slige Folks Meninger, som ikke Have den mindste Interesse for ham selv eller for hans Marker. En