Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
240 Landbrug baseret paa Staldgjsdning.
Jeg vil for mit Formaal vælge de statistiske Optegnelser
over Afgroderne i Rhinhessen, en af de frugtbarefte Provindser
af Storhertugdømmet Hessen, med en fortræffelig Hvedejord,
og beboet af en gjennemgaaende flittig, driftig og i det Hele
taget vel undervist Befolkning. (Statistische Mittheilungen über
Rheinhessen von F. Dael, Dr. der Rechte und Staatöwissen-
schaften, und Richter am Kreisgerichte Mainz. Mainz 1849.
Flor. Kupferberg.)
Disse Optegnelser oinfatte Aarene fra 1833 til 1847,
ialt femten, og de angaae altsaa en Tid, da Guanoen endnu
ikke var kommen i Brug i Tydskland; Brugen af Benmel
var dengang meget indskrænket og neppe værd at tage Hen-
syn til.
Som Middelafgrode gjælder eller gjaldt for Hvede i
Rhinhessen fem og en halv Gange Udsæden. (Af 1 Hektare
5,120 Hektoliter, af 1 Td. Land 2,03 Tdr.)
Sætter man Middelafgrøden = 1, saa vare Afgrøderne
i Rhinhessen:
1833 — 1834 — 1835 — 1836 - 1837 — 1838
0,85 0,78 0,88 0,72 0,88 0,73
1839 — 1840 — 1841 — 1842 - 1843 — 1844
0,61 1,10 0,40 0,90 0,74 1,02
1845 — 1846 — 1847.
0,63 0,75 0,88
Gjennemsnitsafgrøden eller den sande Middelafgrøde er
herefter 0,79 af de tidligere Middelafgrøder.
Hvedemarkerne i Rhinhessen have altsaa i Gjennemsnit
tabt noget mere end | af deres Frugtbarhed.
Jeg veed alt hvad man kan sige iinod disse Tal, imod
Nøjagtigheden i Enkelthederne og deres Paalidelighed i det
Hele; naar der imidlertid findes Feil i dem, saa kan den
uhildede Læser ikke undlade at bemærke, at disse lige saa vel