Agerbrugets Naturlove

Guano. 245 Kvælstofforbindelser, og det er muligt, at disse Forbindelsers Natur væsentlig betinges af, hvorvidt der er Kalk eller Mag- nesia tilstede under Frsdannelfen, faaledes at den forskjellige Mængde, hvori de nævnte alkaliske Jordarter forekomme, kunde staae i Sammenhæng med Forekomsten af opløselige (Albumin — Casein) eller uoploselige (Plantelim — Plantefibrin) Kvæl- stofforbindelser; selvfolgeligt mantte derhos Kali- og Natron- mængden tages med i Betragtning. Man søger i Regelen Aarsagen til Guanoens Virkning i dens store Rigdom paa Ammoniak og andre kvælstofholdige Bestanddele: men nøjag- tige Forsøg, som senere vilde blive Gjenftand for Omtale, ere anstillede angaaende dette Forhold af den landøkonomiske For- enings Generalcomitee, og de have vist, at et Jordsmons Af- grøde, faavel af Kjerne som Straa, i mange Tilfælde er ble- vet meget betydeligt forøget ved Anvendelse af Guano, medens et Stykke af samme Mark, som i samme Aar og med samme Sædart blev gjodet med ligesaa megen Amnioniak, som der indeholdtes i Guanoen, men anvendt i Form af et Ammoniak- falt, ikke gav et væsentlig større Udbytte, end et tilsvarende Stykke Mark, som ikke var blevet gjodet. Saalidt man end kan betvivle den Andel, som Guanoens Ammoniak i mange Tilfælde har i Vegetationen, navnlig i Henseende til Forøgelsen af Plantemassen, saa vist er det ogsaa at man i mange andre Tilfælde man tilskrive Guanoens andre Bestanddele Hovedaarsagen til dens Virkning. Sammenligner man Asken af Guano med Melet af hvid- brændte Ben, viser der sig ingen synderlig Forskjel imellem dem; men Benmel gjor dog ikke samme Virkning som Guano, selv om det indeholder de fosforsure Jordarter i en lige saa stor eller endog ben dobbelte eller firdobbelte Mængde, som Guanoen. En Blanding af Benmel med Ammoniaksalte i et saadant For- hold, at dens Kvælstof- og Fosforsyreholdighed svarer til Guanoens, virker ligeledes, rigtignok stærkere end Benmel alene,