Agerbrugets Naturlove

246 Guano. men dog paa en anden Maade end Guano. Hovedforskjellen ligger i, at Gnanoen viser sin Virkning allerede i det forste Aar, ofte endog efter faa Ugers Forlob, men derefter neppe kan spores i be folgende Aar. Benmelet derimod virker for- holdsvist svagt i det forste Aar, stærkere i de folgende. Grunden hertil maa foges i Pernguanoens Rigdom paa Oxalsyre, hvoraf : ben hyppigt indeholder 6 til 10 pCt. Ud- vadsker man Guano med Vand, saa udtrækkes svovlsur, fos- forsur og oxalsur Ammoniak, og, naar Udtrækket inddampes, udkrystalliserer det sidstnævnte Salt i Mængde. Befugter man derimod Gnanoen med Vand uden at udlude den, og over- lader Blandingen til sig selv, finder man, naar man fra Tid Tid til anden udtager en Prove deraf og undersoger ben, at Oxalsyren aftager og Fosforsyren tiltager i Oplosningen. Der foreganer nemlig i ben fugtige Tilstand en Decomposition, som bestaaer i, at den fosforsure Kalk under Medvirkning af den i Gnanoen tilstedeværende svovlsure Ammoniak sonderdeles, idet der dannes oxalsur Kalk og fosforsur Ammoniak. J benne Henseende er Peruguanoen en meget mærkelig Blanding; thi man vilde neppe kunde have udtænkt et mere sindrigt Plante- næringsmiddel, om man havde stillet sig det som en Opgave. Den i samme indeholdte Fosforsyre bliver nemlig sorst oplo- selig i den fugtige Jord og udbreder sig nu i den i Form af fosforsur Kali, Natron og Ammoniak. Guanoens Virkning kan dersor langt snarere sammenlig- nes med den Maade, hvorpaa en Blanding af sur fosforsur Kalk, Ammoniak og Kalisalte virker, en Blanding, hvorved der i Virkeligheden i mange Tilfælde opnaaes samme Virkning som ved Gnanoen. Men paa et kalkrigt Jordsmon Har Gnanoen et afgjort Fortrin, idet den fure fosforsnre Kalk ved Beroring med Jordbundens knlfure Kalk strax gaaer over til neutral, fosforsur Kalk, som behøver et andet Oplosningsmiddel, for at kunne udbrede sig i en videre Omkreds fra det Sted, hvor det