Agerbrugets Naturlove

254 Guano. J Mäusegast erholdt man i 1851 folgende Merudbytte: Kjerne. Straa. I Forhold. Ved Staldgjodning (194 Ctn.) 345 Pd. 736 Pd. = 1 : 2,1. Ved Guano (411 Pund) ... 455 —1369 — = 1: 3. Dette paa K- og 8t.-Bestanddele rigere Jordsmon inde- holdt allerede et Overskud as 8t.-Bestanddele. De ved Guanoen tilforte L-Bestanddele udgjorde en meget mindre Vrokdel af den hele Mængde, der allerede var tilstede i Jorden og virkede stærkere paa Halmudbyttet end paa Kjerneudbyttet. Bed Gouanogjodningen opnaaede man paa Marken iKun- nersdorf den samme Mængde Halin som i Mäusegast (5951 og 5979 Pund), men i det Hele blev Kjerneafgroden paa det sidste Jordsmon 752 Pund Korn Hoiere; det var meget rigere paa L-Bestanddele end Kunnersdorf-Marken. J Kötitz erholdt man folgende Merudbytte: Kjerne. Straa. I Forhold. Ved Staldgjodning (229 Ctn.) 352 Pd. 1006 Pd. = 1 : 2,8. Ved Guano (411 Pund) ... 341 — 1732 — = 1:5. Guanoens Indflydelse paa Halmudbyttet er aldeles ufor- holdsmæssig storre end Staldgjodningens, hvorimod Udbyttet af Kjerne faldt langt ringere ud. Jordsmonnet modtog aaben- bart ved Guanoen een Bestanddel, der havde en gunstigere Indflydelse paa Halmdannelsen, i ftørre Mængde end ved Staldgjodningen. Hvis man gjodede med sur fosforsur Kalk (med Udelukkelse af Ammoniak) eller med et Ammoniaksalt (med Udelukkelse af Fosforsyre), vilde man kunne udfinde, ved hvilket af de to Næringsstoffer Uligheden blev bevirket. J Oberbobritzsch belob Merudbyttet sig til: Kjerne. Straa. I Forhold. Ved Staldgjodning (314 Ctn.) 452 Pd. 913 Pd. = 1:2. Ved Gnano (616 Pund) .... 938 — 2812 — = 1: 3. Da den anvendte Guanomængde i Oberbobritzsch belob sig til over en halv Gang mere end i de foreganende Forsøg,