Agerbrugets Naturlove

Guano. 255 lader denne Marks Uddytte sig ikke sammenligne med andres hvad dets Storrelse angaar. Man maa ogsaa her lægge Mærke til Overensstemmelsen i denne Marks Beskaffenhed med den i Mäusegast; paa bent begge gav Staldgjodningen et Udbytte af Kjerne og Straa i Forholdet 1 : 2, Guanoen i Forholdet 1: 3. Hvad Jordbundens Evne til at lade de oploselige Gjød- ningsbestanddele i Guanoen sive igjennem angaaer, fremtræde i disse Forsog de samme Forhold som dem, der viste sig ved Staldgjodningen. De oploselige Gnanobestanddele havde iKun- nersdorf og Kotitz neppe nogen Indflydelse paa Kloverafgroden, hvorimod Udbyttet forogedes meget kjendeligt i Mäusegast og Oberbobritzsch. Kiselsyren, som giver Straaet og Bladene Fasthed og Modstandsevne, udgjor ikke nogen Bestanddel af Guanoen, og deraf kommer det, at Sæden paa mangt et paa Kiselsyre fat- tigt Jordsmon er tilbøjelig til at gaae i Leie efter Gjodning med Guano, medens denne as Landmanden befrygtede Virk- ning ikke viser sig paa andre Marker, der ere rige Paa Kisel- syre; i mange Tilfælde lader den sig fjerne, naar man for- inden Gjodskningen med Guano mergler Marken; ligeledes for- mindskes den, naar man i Forbindelse med Guano anvender Halmgjodning. Beregner man det Merudbytte af Kornsorterne i 1851 og 1852 saavelsom af Kartofler og Kløver, som 100 Pund Gnano har ydet, saa finder man: 100 Pund Guano ydede i Merudbytte: Kunners- dors. Mäusegast. Kotitz. Oberbo- britzsch. Pd. Pd. Pd. Pd. 1851 og 1853 Rug og Havre 1088 646 354 731 1852 Kartofler 326 225 112 646 1854 Klover 36 172 39 670