Agerbrugets Naturlove

256 Guano. Disse Resultater vise, at den samme Mængde Gnano Har eu ligesaa forskjellig Virkning paa de forskjellige Jordsmon som Staldgjodningen, og at det er fuldstændig umuligt af Afgrødens Størrelse at slutte tilbage til Kvaliteten eller Kvan- titeten af det Gjødemiddel, hvorved den er frembragt. Marken i Mäusegast erholdt den samme Mængde Guano som den i Kötitz, begge altsaa den samme Mængde Kvælstof og Fosfor- syre, og dog beløb Merudbyttet af Korn og Kartofler sig paa den forste til dobbelt saa meget og af Kløver til langt mere. Hvor lidt man i Afgrøderne formaar at sammenligne Virk- ningen af Bestanddelene i et og samme Gjødemiddel, vise Resulta- terne af de i Kunnersdorf og Oberbobritzsch anstillede Forsøg: 100 Pund Guano ydede i Kunnersdorf et Merudbytte af Korn, Kartofler og Kløver, som indeholdt: Kvælstof. Kali. Fosforsyre. Kalk. Pd. Pd. Pd. Pd. Merudbytte 9,2. 16,|. 3,5. 3,5. Guanoen indh. 13,0. 2,0. 12,0. 12,0. Mere i Gjodn. 3,8. • — 8,s. 8,» mindre i Afgrøden. MindreiGjødn. — 14,,. — — mere i Afgrøden. 100 Pund Guano frembragte i Oberbobritzsch et Merud- bytte, som indeholdt: Kvælstof. Kali. Fosforsyre. Kalk. Pd. Pd. Pd. Pd. Merudbytte 23,o. 15,5 6„. 16,9. Guanoen indeh. 13,o. 2,0 12,0. 12,0. Mere i Gjodn. — — O,g. — mindre i Afgrøden. MindreiGjødn. 10,„. 13,5 — 4,9. mere i Afgrøden. Forskjellen i Guanoens Virkninger er i begge disse For- søgsrækker iøjnefaldende. I Kunnersdorf blev der avlet over en Fjerdedel mindre, i Oberbobritzsch over tre Fjerdedele mere Kvælstof, end Gjod- mitgen indeholdt.