Agerbrugets Naturlove

 276 Ammoniak og Salpetersyre. Folge af Formnldningsprocessen; Nytten af at tilføre Ammoniak pan saadan Jord. — Kvalstofnceringens Indflydelse paa de unge Planters Udseende; paa Kartoffelplanterne. — Empirisk og rationelt Landbrug. Raarman tager Middeltallet af de Resultater, hvortil Bineau er kommet ved sine omhyggelige og flere Aar omfattende Iagt- tagelser over Mængden af Ammoniak og Salpetersyre i Regn- vandet fra forskjellige Egne af Frankrig, faa falder der aarlig paa hver Hektare 27 Kilogram Ammoniak = 22 Kilogram Kvælstof og 34 Kilogram Salpetersyre = 5 Kilogram Kvæl- stof, altfaa ialt 27 Kilogram eller 54 Pund Kvælstof. Paa en dansk Tonde Land udgjor det 29,8 Pund, paa en engelst Acre 21,9 Pund og paa en sachsist Acker 30 Pund. Bons- singaults og Knops Iagttagelser stemine omtrent overens med disse Tal. Den aarlige Regnmængde i forskjellige Egne er overor- dentlig forstjellig efter Stedernes Beliggenhed og Hoide, og det fremgaaer af Undersøgelserne, at Regnvandets Rigdom paa Ammoniak og Salpetersyre staaer i omvendt Forhold til Regn- mængdens i Egne, hvor det regner sjeldent eller lidt, indehol- der Vandet mere af disse Bestanddele end i saadanne Egne, hvor der falder mere Regn. Duggen er efter Boussingault rigest paa Ammoniak, medens den efter Knop ikke indeholder mere deraf end Regnvandet (fe dennes vigtige Afhandling i landm. Berfuchsstat. in Sachsen 8 Heft.). Planterne faae imid- lertid Ammoniak og Salpetersyre ikke alene fra Jorden, svin har optaget den af Regnvandet, og i Duggen, men ogsaa umid- delbart fra Atmosfæren. Efter Boussingaults Forsog (Annal, de chim. et de phys. 3 Ser. T. Lill) kan der ikke være nogen Tvivl om, at der altid er Ammoniak i Luften. I et Kilogram af hvert af de folgende Stoffer, der, efter at