Agerbrugets Naturlove

Ammoniak og Salpetersyre. 277 Have været opvarmede til Rødglodhede, havde været udsatte i Luften paa en Porcellænstallerken, fandt Han: 2 1 Kilogr. Kvartssand 0,60 Milligr. Ammoniak. -' 1 — Benaske 0,47 — — - 1 — Kul 2,9 — — Medens man med temmelig stor Sikkerhed kan bestemme den Mængde Ammoniak og Salpetersyre, som en Mark aarlig faaer med Regnvandet, saa lader det sig ikke gjore at bestemme den Del, som Planten faaer ved Duggen. Lige saa lidt kan man udfinde, hvormegen Ammoniak og Salpetersyre der bliver optaget umiddelbart fra Luften samtidig med Kulsyren. J Central-Amerikas Hoisletter, hvor det næsten aldrig regner, faae alle Planter deres Kvælstof alene ved Duggen eller umiddelbart fra Luften, og man kan vel, uden at begaae nogen Feil, antage, at Luften og Duggen give de Planter, der voxe paa de europæiske Marker, lige saa meget Ammoniak og Salpetersyre som Regnvandet. En Sandflade, som ikke bærer nogen Plante, faaer ved Regnen lige saa meget Ammo- niak og Salpetersyre som en dyrket Mark; men Planterne skaffe denne sidste en ftørre Mængde, og det i samme Forhold mere jo bladrigere de ere. Antage vi nu, at de ved de sachsiske Forsøg paa de ugjø- dede Marker indvundne Halmplanter, Kartoflerne og Kløveren have faaet alt deres Kvælstof fra Jorden, og at Planterne ikke have optaget noget Kvælstof hverken fra Luften eller fra Duggen, saa stiller Markens Vinding og Tab af Kvælstof sig paa følgende Maade, idet vi, faaledes fom Side 220, antage, at T*o af de kvælftofholdige Kløver- og Kartofsel- bestanddele ere udførte i Form af Kreaturer: