Agerbrugets Naturlove

Ammoniak og Salpetersyre. 279 Denne Kjendsgjerning kan vel nok retfærdiggjore den Paa- stand, at Landmanden ikke skulde bekymre sig mere for at er- statte det tabte Kvælstof end for at erstatte Kulstoffet; begge disse Stosfer cre i Virkeligheden oprindelig Bestanddele af Luften eller istand til atter at blive det, og de ere uadskillelige fra hverandre i Livets Kredslob. Den Omstændighed, at Regnvandet indeholder Ammoniak og Salpetersyre viser, at der er en Kvælstofkilde, som uden Menneskets Medvirken forsyner Planterne med dette nodven- dige Næringsmiddel. Med Hensyn til de andre Næringsstof- fer, der, faaledes som Fosforsyre, Kali o. desl., ikke have den samme Bevægelighed, finder denne Erstatning fra naturlige Kilder ikke Sted. Man skulde derfor tro, at man ved Be- stræbelserne efter at udfinde de Aarsager, der, som en Folge af Kulturen, formindske Markernes Evne til at give Afgrode, forst og fornemmelig havde maattet soge Grunden til at Af- groderne aftage i disse Næringsstoffer, der mangle den Evne til selvstændig at bevæge og sprede sig, og ikke i dem, der be- væge sig i et stadigt Kredslob, faa meget mere som man med Bestemthed vidste, at idetmindste en Del af disse sidste af sig selv vende tilbage til Marken. Men paa ethvert Stadium af en Videnskabs Udvikling hævde de engang antagne Anskuelser stedse deres historiske Berettigelse en Tid lang, og saaledes og- saa den Mening, som tillægger Kvælstoffet en fremragende Betydning i Agerbruget. Naar man betragter et Fænomen i Naturen og soger at udfinde dets Aarsager, saa veed man i Begyndelsen ikke, om det er enkelt eller sammensat, om det betinges af en eller af flere Aarsager; man anser de Aarsager, hvis Betydning man forst har erkjendt, for de ene virksomme. Det er endnu ikke laug Tid siden at man troede, at alle Betingelserne for Plante- værten alene lave i Froet; derpaa fandt man, at Vandet og senere at Luften havde en afgjorende Indflydelse derpaa;