Agerbrugets Naturlove

280 Ammoniak og Salpetersyre. endelig tillagde man visse organiske Levninger i Jordbunden en væsentlig Betydning med Hensyn til dennes Frugtbarhed, og da man tilsidst fandt, at dyriske Excrementer saavelsom Dele og Bestanddele af Dyrene i deres Virkning overgik alle andre Gjodningsmidler, og da tillige den chemiske Analyse havde paa- vist, at Kvælstoffet var en Hovedbestanddel af disse Ting, saa kan man ikke undre sig over, at man tilskrev Kvælstoffet forst Gjodningens hele Virkning og siden den væsentligste Del deraf. Denne Gang i Udviklingen er aldeles naturlig, og der er Intet at bebreide de Mænd, hvem den flyldes; man vidste endnu ikke dengang, at Planternes Afkebestanddele, Kaliet, Kal- ken og Fosforsyren fpille en lige saa vigtig Rolle i Planter- nes Livsproces som Kvælstoffet, ja man havde ikke engang nogen Forestilling om, hvorledes Kvælstoffet i Kvælstofforbin- delserne virker. Btan holdt sig til den Kjendsgjerning, at Horn, Klove, Knogler, Urin, samt Dyrs og Menneskers faste Excrementer ndovede en gunstig Virkning, inedens træagtige Subsiantser, Savspaaner og lignende Stoffer saa godt som ingen ndovede. Naar Grunden til at hine Stoffer virkede laae i, at der var Kvælstof tilstede, saa var Mangelen paa Kvælstof Aarsag i, at disse ikke virkede; kort sagt: alle Kjends- gjerninger syntes at staae i fuldkommen Harmoni mcb Hensyn til Kvælstoffets Virkning. Naar det var Kvælstoffet i de kvælstofholdige Gjodnings- midler, som betingede deres Virksomhed, saa fulgte det lige- frem deraf, at de ikke alle havde den samme Værdi for Land- manden, fordi de ikke alle indeholde lige meget Kvælstof; de Gjodningsmidler, der indeholdt flest Procent, havde aabenbart en Hoiere Værdi end de, som indeholdt mindre. Ved en chemifl Analyse kunde man let bestemme Kvælsiofmængden, og saaledes fandt man da paa, til Brug for Landmanden at ordne Gjod- ningsmidlerne i en Række og at give ethvert af dem et Tal,