Agerbrugets Naturlove

Ammoniak og Salpetersyre. 295 kalkrige Mark skulde kunne være tilstede under to Former, en virksom og en uvirksom, og at den virksomme Del af Kalken skulde Have betinget Forskjellen i Kloverasgroderne. Man vidste, at to Marker, som man gjodede med det samme Benmel, ofte kunde give ulige store Afgroder; men Ingen tænkte dog paa at antage, at Benmelets Uvirksomhed paa betl ene Mark skulde bero derpaa, at det gik over i en særlig uvirksom Tilstand. Man vidste altsaa, at et Overskud af et enkelt Nærings- stof ikke udover nogen Indflydelse paa en Marks Afgroder, og dog antog man, at Forholdet stillede sig anderledes med Henstm til Kvælstoffet; et Overskud maatte her virke, og var det ikke Tilfældet, faa laae Grunden ikke i Marken, men i Kvælstof- forbiudelfernes Natur og Beskaffenhed. Det fremgaaer heraf, at den Attskuelse, som tilskrev Kvæl- stoffet Hovedvirkningen i Agerbruget, forte til en exempellös Begrebsforvirring og til de letfærdigste og mest smaglose For- udsætninger. Ingen af denne Theories Tilhængere havde gjort sig den ringeste Uleilighed for at fremstille en as de forment- lig m'irksomme Kvælstofforbindelser af Jordbunden og studere dens Egenskaber; man tilskrev dem et Forhold, hvorom man aldeles ikke kunde vide nogetsomhelst, da man ikke kjendte dem selv. Da Tilhængerne af denne Theori om Beskaffenheden af de i Jordbunden tilstedeværende Kvælstofforbindelser ikke vidste noget at sige derom, faa vilde de bringe os til at tro, at man over- hovedet ikke vidste noget derom; men Ingen, der har noget Kjend- skab til Chemien, kan være i Tvivl om Kilden til Kvælstoffet i Agerjorden. Kvælstoffet i Agerjorden hidrorer enten fra Luften, hvorfra det bringes ned med Regnen eller Duggen, eller fra organiske Stoffer, fra Plantedele, som ophobes i Jorden ved Rækker af bortdoende Plantegenerationer, eller fra Dyrelev- ninger, som Jorden indeholder, eller som Mennesket har tilfort den i'Skikkelse af Exerementer. Dyrenes og Menneskenes