ForsideBøgerAgerbrugets Naturlove

Agerbrugets Naturlove

Forfatter: Justus Liebig

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 421

UDK: 630 Lie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
Ammoniak og Salpetersyre. 301 Efter Völkers Analyse indeholde 800 Centner frisk Stald- gjodning: 1854 1855 November. April. Kvælstof ..........................514 Pund. 712 Pund. Ammoniak!^ '''....97,6 Pund. 74,4. Pund. (t Salte 70,4) Sammenligne vi dermed de Mængder af Ammoniak, der kunde uddrives, og af Kvælstof i det hele, som Schleißheimer- og Bogenhauserjorden indeholdt, saa Have vi: 800 Centner Agerjord indeholdt Schleißheim. Bogenhausen. Kvælstof .....................321,6 Pund. 267,2 Pund. Hvori Ammoniak, der kunde uddrives 101,6 — 68,0 — Man indser vel, at naar to Jordsorter, der ikke i nogen fortrinlig Grad ere rige paa Kvælstof, indeholde lige saa meget Ammoniak som den samme Vægt Staldgjodning, saa er Schleiß- heimermarkens Ufrugtbarhed aldeles uforklarlig, naar man vil skrive Staldgjodningens hele Virkning paa Ammoniakkens Regning. Bi antage, at den Hele Kvælstofmængde i Staldgjodnin- gen har en bestemt Del i den Virkning, som denne udover, og da de kvælstofholdige Bestanddele i Agerjorden Have deu selv- samme Oprindelse som Gjodningens Bestanddele, saa er det umuligt at tilskrive disse en Virkning, som hine ikke ogsaa kunne udove. Det er en Kjendsgjerning, at Kvælstofforbindelserne i Jordbunden i mange Tilfælde ikke bevirke nogen Forogelfe af Afgrøderne, medens disse utvivlsomt paavirkes paa en Heldig Maade af Gjodningsstoffernes Kvælstofforbindelser. Dette tyder hen paa, at den Virkning, som udoves af Gjodningens Kvæl- stofforbindelser, betinges af Aarfager, som ikke vare tilstede i