Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ammoniak og Salpetersyre.
301
Efter Völkers Analyse indeholde 800 Centner frisk Stald-
gjodning:
1854 1855
November. April.
Kvælstof ..........................514 Pund. 712 Pund.
Ammoniak!^ '''....97,6 Pund. 74,4. Pund.
(t Salte 70,4)
Sammenligne vi dermed de Mængder af Ammoniak, der
kunde uddrives, og af Kvælstof i det hele, som Schleißheimer-
og Bogenhauserjorden indeholdt, saa Have vi:
800 Centner Agerjord indeholdt
Schleißheim. Bogenhausen.
Kvælstof .....................321,6 Pund. 267,2 Pund.
Hvori Ammoniak, der kunde uddrives 101,6 — 68,0 —
Man indser vel, at naar to Jordsorter, der ikke i nogen
fortrinlig Grad ere rige paa Kvælstof, indeholde lige saa meget
Ammoniak som den samme Vægt Staldgjodning, saa er Schleiß-
heimermarkens Ufrugtbarhed aldeles uforklarlig, naar man
vil skrive Staldgjodningens hele Virkning paa Ammoniakkens
Regning.
Bi antage, at den Hele Kvælstofmængde i Staldgjodnin-
gen har en bestemt Del i den Virkning, som denne udover, og
da de kvælstofholdige Bestanddele i Agerjorden Have deu selv-
samme Oprindelse som Gjodningens Bestanddele, saa er det
umuligt at tilskrive disse en Virkning, som hine ikke ogsaa
kunne udove.
Det er en Kjendsgjerning, at Kvælstofforbindelserne i
Jordbunden i mange Tilfælde ikke bevirke nogen Forogelfe af
Afgrøderne, medens disse utvivlsomt paavirkes paa en Heldig
Maade af Gjodningsstoffernes Kvælstofforbindelser. Dette tyder
hen paa, at den Virkning, som udoves af Gjodningens Kvæl-
stofforbindelser, betinges af Aarfager, som ikke vare tilstede i