Agerbrugets Naturlove

302 Ammoniak og Salpetersyre. Jorden; og det er indlysende, at Jordbundens Kvælstofforbin- delser kunne bringes til at være lige saa virksomme, naar Landmanden kun drager Omsorg for at lade de Aarsager virke, som Have betinget den gunstige Virkning i Gjodnings- stosferne. Betragte vi s. Ex. de Afgroder, som de Side 137 og 140 omtalte Marker i Schleißheim Have givet i ugjsdet Til- stand, og sammenligne dein med Markernes Kvælftofmængder, saa Have vi: Kvælstofmængde pr. Hektare til 10 Tommers Dybde. Afgrøde: Kjerne. Straa. Kilogr. Kilogr. i Marken I (Side 140) 1858 . 2787 Kilogr. 115. 282. i Marken II (Side 137) 1857 . 4752 — 644. 1656. De, som hylde den Theori, at Kvælstoffet i Marken er Betingelsen for Afgrøderne, vilde vel bedømme Resultaterne af disse to Forsøg omtrent paa følgende Maade: „Markernes Kvælftofmængder forholde sig som 100 til 160. „Kjerneafgrøderne som ............. 1OO til 56O. „Naar Afgrøderne staae i Forhold til Mængderne af virk- „somt Kvælstof i Jordbunden, saa fremgaaer det af de anførte „Talstørrelser, at ikke blot den hele Kvælstofmængde men ogsaa „navnlig Mængden af virksomt Kvælstof har været større i „Marken II end i I. Naar Kjerneafgrøden i Marken I = „115 Kilogr. svarede til den virksomme Brokdel af den Hele „Kvælstofmængde = 2787 Kilogr., saa skulde Marken II under „Forudsætning af, at der i den fandt det samme Forhold Sted „imellem virksomt og uvirksomt Kvælstof, have givet 257 Kilogr. „Kjerne; den gav imidlertid to og en Halv Gange saa meget, „og Mængden af virksomt Kvælstof i Marken II var altsaa „ogsaa i samme Forhold større."