Agerbrugets Naturlove

Ammoniak og Salpetersyre. 303 Denne i og for sig meget simple Forklaring modsiges imidlertid af den Kjendsgjerning, at begge disse Marker i de samme Aar efter Gjødskning med sur fosforsur Kalk (tilberedt af Fosforit) gav folgende Afgroder (se Side 140 og 137): Afgrode pr. Hektare. Kjerne. Straa. Kilogr. Kilogr. 1858 Marken I gjodet med sur fosforsur Kalk 654. 1341. 1857 - II - - - 1301. 3813. Ved Tilforsel as de tre Næringsstoffer, Svovlsyre, Fos- forsyre og Kalk, og uden nogensomhelst Forogelse as Jordbun- dens Kvælstofmængde hostedes der saaledes paa Marken I med 2787 Kilogr. Kvælstof pr. Hektare lige saa megen Kjerne som paa den ugjodede Mark II med 4752 Kilogr. Der fandtes herefter lige saa meget virksomt Kvælstof i den forste som i den anden, men der manglede visse andre Stoffer, som vare uundgaaelig nødvendige for at Virkningen kunde træde frem; forsi da disse Stofser bleve tilsatte, viste Kvælstoffets Kraft sig. Paa lig- nende Maade viste den fure fosforsure Kalks heldige Indfly- delse paa Marken II, at den Afgrode, som dette Stykke gav i ugjodet Tilstand, heller ikke svarede til Mængden af virksomt Kvælstof, idet den ved Tilforsel af dette Gjodningsmiddel til- tog med mere end det dobbelte. Og da man fremdeles foiede 137 Kilogr. Kogsalt og 755 Kilogr. svovelsurt Natron til den sure fosforsure Kalk, saa viste der sig en ny Forogelse; der hostedes 700 Kilogr. Kjerne og 1550 Kilogr. Straa; en endnu større Mængde af tilsyneladende uvirksomt Kvælstof blev sat i Virksomhed. Den forstandige Landmand, som tænker over Sporgsmaal af denne Art, vil af sig selv komme til at indse, at der kan bestaae en væsentlig Forskjel imellem de Erfaringer, der ere indhøstede i det praktiske Liv eller som han selv har gjort, og