Agerbrugets Naturlove

304 Ammoniak og Salpetersyre. de Theorier, som opstilles af en Skole, der soger at forklare disse Erfaringer. Naar Praxis siger, at Staldgjodning, Gnano eller Benmel i dette eller Hint Tilfælde atter have freinkaldt eller Have forøget Afgrøderne, saa kan Ingen paaftaae, at disse Kjendsgjerninger ere usande, upaalidelige eller usikkre. Men den praktiske Mands Erfaringer gaae ikke ud over selve disse Kjendsgjerninger, han har ikke iagttaget, at det er Ammoniakken i Staldgjodningen eller i Guanoen eller Kvælstoffet i det sal- petersure Natron, som har frembragt den Hoie Afgrøde; alt dette er bundet ham Paa Wrmet af Personer, som selv ikke vidste det. Det er sikkert et af de mest paafaldende Fænomener, som man ikke træffer paa i nogen audeu Industri, at Landman- den i de allerfleste Tilfælde har Forestillinger og nærer An- skuelser, for hvis Sandhed han intet Bevis har, ja at Han endog synes ganske at mangle Sands for at prøve deres Rig- tighed. Det er aldeles ubegribeligt, at han tillægger Kjends- gjerninger, soin ikke ere iagttagne af ham selv paa hans egen Grund, men i ganske andre Egne, en Beviskraft, som idet- mindste er tvivlsom for hans Marks Vedkommende. Naar blot een af tusinde Landmænd havde besluttet i de sidste 10 Aar at anstille Forsøg med Ammoniak eller Ammo- niaksalte, for at prøve om virkelig dette Gjodningsstof fremfor noget andet var skikket til at hæve Kornafgrøderne; hvor Hur- tigt og hvor let vilde da ikke nu alle andre være komne til en fuldkommen sikker Dom over denne Theories sande Værd. Den simple Erkjendelse af, at intet Plantenæringsstof alene kan udøve nogen Virkning paa en Plantes Væxt, og at der forudsættes Medvirkning af et Antal Stoffer, for at det skal virke ernærende, maatte have bibragt ham den Overbevis- ning, at det ikke forholdt sig paa nogen anden Maade med Kvælstoffet, og at et Gjødningsmiddels Værdi ikke kunde maales ved dets Kvælftofmængde. Denne Antagelse forudsætter nem-