Agerbrugets Naturlove

Ammoniak og Salpetersyre. 305 lig, at der i Kvælstoffet ligger en Kraft, som maa træde virksom frem under alle Forhold, og at de Penge, som Landmanden giver ud for at kjobe det, altid sikkert give Ham en tilsvarende Indtægt. Naar nu hans sunde Menneskeforstand siger ham, at en saadan Forudsætning er umulig, og han kun behover at lukke sine Oine op for af utallige Ting at see, at Ammoniakken ikke gjor nogen Undtagelse fra de andre Næringsstoffer, saa vil Han ogsaa indse, at Grunden til, at den store Mængde Kvælstof i Hans Mark ikke virker, ikke ligger i en særlig Tilstand, som hverken kan videnskabelig paavises eller forklares, men deri, at en af Betingelserne for at det kan optages ikke er opfyldt ganske som det er Tilfældet, naar Fosforsyre, Kali, Kalk, Magnesia, Kiselsyre eller Jern ikke kunne virke. Den Kjendsgjerning, at Markernes Afgrøder ikke staae i Forhold til deres Kvælftofmængde, beviser ikke, at den storste Mængde af Kvælstoffet i Jordbunden er uskikket til at tjene til Næringsmidler for Planterne. Var dette Tilfældet, saa maatte alle Marker være lige rige paa alle de andre Betingelser for Plantevæxten og overalt have den samme geologiske og meka- niske Beskaffenhed. Men denne Antagelse er umulig, idet der ikke paa den hele Jordoverflade gives to Marker, der ere fuld- kommen ensartede i denne Henseende. Denne Anskuelse maa tilbagevises med den storste Bestemthed, ikke blot fordi den i sin Almindelighed er falst og aldrig bevist, end ikke for et enkelt Tilfælde, men langt mere paa Grund af den skadelige Indflydelse, som den har paa Landmandens Virk- somhed. Thi da den vækker den Forestilling hos ham, at det er umuligt at give Kvælstofforraadet i hans Jordbund den manglende Virksomhed, saa vil han end ikke tænke paa at for- sage det. I den forudfattede Mening, at han ikke formaaer at lofte den Skat, der ligger i Hans Mark, lader han den ligge. 20