Agerbrugets Naturlove

306 Ammoniak og Salpetersyre. Naar en omhyggelig Betragtning af Kulturen i det Store, i Hele Lande og Verdensdele igjennem Aarhundreder, og naar end yderligere sikkert fastslaaede Kjendsgjerninger gjore det sand- synligt, at der findes en- Kvælstofkilde, hvorfra Markerne uden Landmandens Medvirken hvert Aar faae en Deel og i en Ro- tation den Hele Mængde Kvælstof, som man har derovet dem i Afgroderne; naar det altfaa er sandsynligt, at Markerne aldrig kunne udpines i Henseende til Kvælstof, medens dette kan blive Tilfældet med Hensyn til alle de andre Næringsstof- fer, hvor stort Forraad der saa end er af dem i Jordbunden, fordi de ikke af dem selv stromme tilbage til den — strider det saa ikke mod alle Logikens Regler i hvilketsomhelst givet, ikke nær- mere undersøgt Tilfælde at sætte Grunden til en Marks Ud- magring i et Tab as Kvælstof. Selv om Landmandeus Forstand ikke gjør det, saa skulde man dog tro, at hans egen haandgribelige Fordel maatte stille den bydende Fordring til ham, at han med alle sine Kræfter og alle til hans Raadighed staaende Midler bestræbte sig for at vinde Overbevisning om denne Kjendsgjernings Rigtighed og søgte at erfare, hvor meget Kvælstof Atmosfæren aarlig er- statter ham. Naar han nemlig veed, hvor meget han kan gjore Regning pan fra denne Kilde, saa vil det være let for Ham at indrette sin Bedrift paa den for ham fordelagtigste Maade. Tilforer denne Kilde ham atter den hele Mængde Kvælstof, som Han i en Rotation tager fra Marken, saa vil dette fore ham til at tænke over de Midler, som han maa anvende for at holde fin hele Bedrift i den bedste Gang med det Forraad, som Han varlig samler i sin Staldgjødniug, uden at gjore nogen Udgift ved Jndkjob af Kvælstofnæring for Planterne. Kommer han til det Resultat, at Atmosfæren kun erstatter en Del af, hvad han har taget fra Markerne, og veed han be- stemt, hvor meget det er, saa vil han, hvis han finder sin Fordel derved, vide at udfinde det manglende med bevidst Spar-