Agerbrugets Naturlove

Ammoniak og Salpetersyre. 307 somhed, eller han vil indrette sin Bedrift saaledes, at Hans Udforsel stedse er dækket ved Tilforsel sra naturlige Kilder. Produkternes Pris afgiver et bestemt Maal haa den Værdi, som alle Fremskridt i Industrien Have, og ingen fornuftig Mand vil kalde en Forandring i Driftsmaaden en Forbedring, naar Produkternes Pris ikke dækker Udgifterne ved deres Frem- bringelse. Naar Guanoens Pris overstiger en vis Grændse, naar den Afgrøde, som vindes ved dens Brug ikke staaer i det rette Forhold til den anvendte Kapital og til Arbeidet, saa udelukker bette selvfølgelig dens Anvendelse. Fra dette Synspunkt havde man for længe siden kunnet komme til den Erkjendelse, at Shorgsmaalet om, hvorvidt det er nodvendigt at tilføre Markerne Ammoniak for at forhoie vore Kornafgroder, tillige indbefatter Shorgsmaalet, om et Fremskridt i Landbruget i denne Henseende overhovedet er muligt. Nogle saa Betragtninger ville være tilstrækkelige til at bibringe enhver tænkende Landmand den Overbevisning, som jeg selv har, nemlig at man maatte give Afkald paa enhver Forøgelse af Produktionen, naar den skulde være afhængig af en Forøgelse af Kvælstofnæringen i Jordbunden. Jeg for min Del trocr tvertimod, at et saadant Fremskridt kun er muligt og opnaaeligt ved at indskrænke sig til den Kvælstofkapital, som Landmanden er istand til at samle paa sin egen Grund, idet man saavidt som muligt søger at undgaae nogen Forøgelse af denne Kapital ved Judkjob. Alle Lames Forsøg i England have i Gjennemsnit givet det Resultat, at der kan høstes to Pund Hvede for hvert Pund Ammoniaksalt i Gjodningen. Dette Resultat opnaaedes, hvad man vel man lægge Mærke til, paa en Mark, som var istand til uden nogen Gjodning syv Aar efter hverandre at give 1125 Pund Kjerne og 1756 20*