Agerbrugets Naturlove

Planten. 21 forholdt Fosforsyren og de andre mineralske Bestanddele sig; de fordelte sig alt eftersom Roeplanternes over- og underjor- diste Organer i de forskjellige Perioder voxede og tiltoge i for- stjellig Grad. Undersoger man Mængden af de Mineralstoffer, som Bladene og Rodderne alene optage, uden at tage Hen- syn til den Mængde, som Planten i sin Helhed optager, finder man, at det sker paa en hoist uregelmæssig Maade. Planten optager hver Dag næsten den samme Mængde Fosforsyre, Kvælstof, Kogsalt og Svovlsyre, som fordele sig i de forskjellige Dele af Planten, i Bladene eller Rodderne, hvor de skulle bruges. Den storste Uregelmæssighed finder Sted ved Kaliets Optagelse, hvis Mængde tiltager i den tredie Periode i et langt stærkere Forhold end de andre uorganiske Bestanddele. Af Raamaterialet, Kulsyre, Vand, Ammoniak, Fosforsyre Svovlsyre frembringer den chemiste Virksomhed i Planten under Medvirkning af Alkalierne, Jordarterne osv. rimeligvis kun een kvælstof- og svovlholdig Substauts, henhorende til Albumingruppen, og een kvælstoffri, henhorende til Kulstof- hydraternes Gruppe. Den forste beholder sin Karakter, fan- længe Vegetationen vedvarer, hvorimod den kvælstoffrie Sub- ftants gaaer over til et gummiagtigt Stof uden Smag, eller til Træstof eller til Sukker, og alt efter den fremherskende or- ganiske Virksomhed i de over- eller underjordiske Organer om- dannes til Blad- eller Rodbestanddele. Naar Fosforsyren betinger Frembringelsen af de kvælstof- holdige Bestanddele, maa Jordbunden indeholde begge Stoffer i bestemte Forhold, og ved Roedyrkningen maae de overste Jordlag nødvendigvis indeholde større Mængder af fosforsure Salte end de dybere liggende. Thi i den første Halvdel af Voxetjden forgrene Rodderne sig langt mindre end senere, og Roden er i Berøring med et mindre Rumfang Jord end senere hen; men naar den skal optage ligesaa megen Næring af dette