Agerbrugets Naturlove

22 Planten. mindre Rumfang, soin senere af et ftørre, maa bet forste i samme Forhold være rigere derpaa, som den opsugende Rod- overflade er mindre. Asken af aile Planter, i hvis Organisme store Mængder Stivelse, Gummi og Sukker frembringes, udmærker sig fremfor anden Planteaste ved sin overvejende Rigdom paa Kali, og miar Kaliet i Roeplantens Saft er en nodvendig Betingelse for Dannelsen af Sukker og dens ovrige kvælstosfrie Bestand- dele, kan man forklare sig, at den især optages i den tredie og fjerde Boxeperiode, fordi de kvælstosfrie Bestanddele af Roden da dannes i et langt stærkere Forhold end tidligere. At Frembringelsen af de forbrændelige Bestanddele og Omdannelsen af Kulsyre og Ammoniak til kvælstosfrie og kvælstofholdige Stoffer flaner i et ganske bestemt Afhængigheds- forhold til de uforbrændelige Stoffer, som vi finde i Asken, er en Anskuelse, som ikke mere trænger til særskilt Bevis. Men denne Afhængighed er gjenfidig. Naar man siger, at der dan- ner sig flere kvælstofholdige og kvælstosfrie Produkter, fordi Planten har optaget mere Fosforsyre eller Kali, er dette lige- saa rigtigt, som naar man paastaaer, at Planten optager mere Fosforsyre eller Kali, fordi de øvrige Betingelser til at udvikle de kvælstofholdige eller kvælstosfrie Stoffer allerede findes for- enede i dens Organisme. For at Planten skal kunne naae et Maximum af Stør- relse, maa Jordbunden tit enhver Tid frembyde den Hele Mængde af de for Planten fornødne Jordbundsbestanddele i en for Optagelsen skikket Form, og paa den anden Side maae de kosmiske Betingelser, Varme, Fugtighed og Sollys, sam- menvirke for at omdanne de optagne Stoffer til Dele af Planten. Naar de i Planten fra Jordbunden overgaaede Stoffer ingen Anvendelse finde, vil der ikke mere blive optaget Noget udvendigt fra, og ved ugunstigt Veirligt voxer Planten ikke mere. Den voxer heller ikke, naar de ydre Betingelser