ForsideBøgerAgerbrugets Naturlove

Agerbrugets Naturlove

Forfatter: Justus Liebig

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 421

UDK: 630 Lie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
Ammoniak og Salpetersyre. 313 Fremdeles iagttog Bonsfingault, at det Vand, som fremkom ved Forbrændingen af Belysningsgas i Lenoirs Gas- maskine, indeholdt Ammoniak og Salpetersyre; og nylig Har Böttger i „Jahresberichte des physikalischen Vereins in Frank- furt a. M. (Modet 2den November 1861) meddelt, at der efter hans Forsog dannes en vis Mængde salpetersyrlig Am- moniak ikke blot ved Brintens Forbrænding i Luften, men overhovedet ved enhver Forbrænding af kulbrinteholdige Stoffer. Næsten samtidig med denne Bemærkning sik jeg en skriftlig Meddelelse fra Schonbein om de selv samme Resultater, som han var kommet til ad ben samme Vei, saaledes at der altsaa ikke kan være nogen Tvivl om deres Rigtighed. Den praktiske Landmand, som med Alvor stræber at for- bedre sin Bedrift, man af disse utvivlsomme Kjendsgjerninger ledes til den Beslutning, at ville opnaae den mest fuldstæn- dige Klarhed over Kvælstofsets Virkning i hans Gødnings- midler. For han er bleven overbevist om, at Atmosfæren og Regnen virkelig tilfore hans Mark saa megen Kvælstofnæring, som de Planter han dyrker behove, vil Ingen overtale ham til at give Afkald paa Tilforsel af Ammoniak udenfra. Fordi man nærer ben Mening, at Landmanden kan bringe sine Marker op til et Maximum nf Frugtbarheb uben noget Til- skud af fremmed Kvælstofnæring, vil man derfor ingenlunde sige, at han skal opgive Staldgjodningsbriften, som tvertimod er et nodveudigt Led i det Hele. Det er ubetinget nødvendigt for at gjenoprette eller for- hoie de udpinte Markers Frugtbarhed, at Madjorden indehol- der et Overskud af alle Halmplanternes Næringsstoffer altsaa ogsaa af Kvælstof; men intet enkelt behover at være tilstede i forholdsvis større Mængde end de andre. Det er min Me- ning, at Landmanden ved et rigtigt Valg af Sædskiftet, altsaa ved en rigtig Fordeling af Arealet imellem Korn- og Foder- planterne, altid maa være istand til, ved omhyggeligt at Holde