Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ammoniak og Salpetersyre.
313
Fremdeles iagttog Bonsfingault, at det Vand, som
fremkom ved Forbrændingen af Belysningsgas i Lenoirs Gas-
maskine, indeholdt Ammoniak og Salpetersyre; og nylig Har
Böttger i „Jahresberichte des physikalischen Vereins in Frank-
furt a. M. (Modet 2den November 1861) meddelt, at der
efter hans Forsog dannes en vis Mængde salpetersyrlig Am-
moniak ikke blot ved Brintens Forbrænding i Luften, men
overhovedet ved enhver Forbrænding af kulbrinteholdige Stoffer.
Næsten samtidig med denne Bemærkning sik jeg en skriftlig
Meddelelse fra Schonbein om de selv samme Resultater,
som han var kommet til ad ben samme Vei, saaledes at der
altsaa ikke kan være nogen Tvivl om deres Rigtighed.
Den praktiske Landmand, som med Alvor stræber at for-
bedre sin Bedrift, man af disse utvivlsomme Kjendsgjerninger
ledes til den Beslutning, at ville opnaae den mest fuldstæn-
dige Klarhed over Kvælstofsets Virkning i hans Gødnings-
midler. For han er bleven overbevist om, at Atmosfæren og
Regnen virkelig tilfore hans Mark saa megen Kvælstofnæring,
som de Planter han dyrker behove, vil Ingen overtale ham til
at give Afkald paa Tilforsel af Ammoniak udenfra. Fordi
man nærer ben Mening, at Landmanden kan bringe sine
Marker op til et Maximum nf Frugtbarheb uben noget Til-
skud af fremmed Kvælstofnæring, vil man derfor ingenlunde
sige, at han skal opgive Staldgjodningsbriften, som tvertimod
er et nodveudigt Led i det Hele.
Det er ubetinget nødvendigt for at gjenoprette eller for-
hoie de udpinte Markers Frugtbarhed, at Madjorden indehol-
der et Overskud af alle Halmplanternes Næringsstoffer altsaa
ogsaa af Kvælstof; men intet enkelt behover at være tilstede i
forholdsvis større Mængde end de andre. Det er min Me-
ning, at Landmanden ved et rigtigt Valg af Sædskiftet, altsaa
ved en rigtig Fordeling af Arealet imellem Korn- og Foder-
planterne, altid maa være istand til, ved omhyggeligt at Holde