Agerbrugets Naturlove

Kogsalt, salpetersurt Natron, Ammoniaksalte, Gibs. 329 Ved Gjodningen med de svovlsure Salte er Udviklingen af Blonisterne og dermed ogsaa af Frugten blevet hæmmet, og det er tydeligt, at om end der ved disse Midler vilde kunne opuaaes et storre Udbytte af Stængler og Blade Paa et be- stemt Areal, faa gjælder dette dog ikke om Frodannelsen; thi i faa Fald skulde man have avlet over 600 Pund Blomster paa en Morgen af det med Gibs og svovlsurt Magnesia gjo- dede Stykke, hvis Blomster, Blade og Stængeldele skulde Have staaet i samme indbyrdes Forhold, som Tilfældet var ved den ugjodede Klover. Men trods den enorme Forøgelse i Vægt af Stængelmassen og en ikke ubetydelig af Bladmassen be- mærke vi dog ingen Tilvæxt i Blomstermassen og kunde deraf slutte, at Frømængden heller ikke vilde være blevet forøget (Pinens). Disse i deres Slags monsterværdigt gjennemforte Forsøg bekræfte den almindelige Regel, at naar ydre Aarfager begun- stige og fremme Udviklingen af enkelte Organer fremfor de øvrige, fmi sker dette, naar Jordbundsbeskaffenheden forovrigt er cnS, kun paa Bekostning af de øvriges Udvikling, og at for Kløverens Vedkommende det samme finder Sted som for Korn- sorternes, nemlig at naar Straaudbyttet tiltager, faa aftager Kjerne- eller Frøudbyttet (Om det Udførligere af denne Un- dersøgelse se Tillæg I). Da Kalkens Erstatning med Magnesia i de nys anførte Forsøg havde den Følge, at Kløverafgroden blev forøget, faa kan man vel nogenlunde sikkert drage den Slutning heraf, at i Tilfælde, hvori Gibsen udøver en heldig Virkning paa Klø- veren, bør Aarsagen hertil ikke søges i Gibsens Kalk, endskjondt Kløverculturen paa mange Marker ofte først lykkes, efteråt de ere blevne rigeligt gjodede med Kalkhydrat. Man veed tillige, at Gibsgjødskningen ogsaa har en gunstig Indflydelse paa Klø- verafgrøden as mange kalkholdige Marker, og da man nu veed, at Agerjorden besidder den Evne at optage Ammoniak fra Luften og Regnvandet og at binde den i én ligesaa hoi ja i