Agerbrugets Naturlove

330 Kogsalt, salpetersurt Natron, Ammoniaksalte, Gibs. en endnu høiere Grad end et Kalksalt, bliver kun Svovlsyren tilbage for at forklare Gibsens Virkning. Men de af Pincus anstillede Forsog bevise, at de Afgroder, som man erholdt ved at gjode med svovlsure Salte, ikke staae i noget Forhold til den Marken tilforte Svovlsyre. Svovlsyremængderne i de til Gjodningen anvendte svovl- sure Salte udgjorde ifølge Analysen 30,12 Pund i den svovl- sure Magnesia og 44,18 Pund i Gibsen, eller de forholdt sig som 6 til 8,8; Svovlsyremængderne i de med Gibs og svovlsurt Magnesia opnaaede Kløverafgrøder forholdt sig som 6 : 8; Asken af Kløveren fra det med Gibs gjodede Stykke indeholdt noget over 8 Pund, fra det med svovlsurt Magnesia gjodede 6 Pund. Paa det med Gibs gjodede Stykke forefandt Klover- plauten i det Hele mere Svovlsyre end paa det andet og op- tog ogsaa i samme Forhold mere deraf; men den saaledes op- tagne storre Mængde forhøiede ikke Afgrodeudbyttet; paa det med svovlsurt Magnesia gjodede Stykke, som havde modtaget mindre Svovlsyre, var Udbyttet as den avlede Plantemasse 8 Procent større. Disse Betragtninger turde vise, at vi ikke vide noget be- stemt med Hensyn til Gibsens Virkning, og der behoves endnu mange og noiagtige Iagttagelser, førend man vil være istand til at give en fuldstændig Forklaring. Saalænge man nærede den Anflnelse, at Planterne oste deres Næring af en Oplosning, knnde mau ved Undersøgelsen af Aarfagerne til et opløseligt Salts Virkning paa Plantevæx- ten naturligvis kun tage Hensyn til Saltets Bestanddele; men vi vide nu, at Jorden ved alle Ernæringsprocesserne indtager en eiendommelig virksom Rolle, og det lader sig altsaa tænke, at man i Agerjordens Forhold til Gibsen eller i dennes til Agerjorden i det mindste tildels kunde finde en Nogle til at