Agerbrugets Naturlove

24 Planten. Hvorvidt disse Planter ville sætte Fro, afhænger ikke saa meget af, at en vis Tidsperiode er forladet, foin af at det fornodne Forraad af Dannelsesstoffer er blevet opsamlet. I et gunstigt Klima og under heldige Vejrforhold indtræder Fro- dannelsen tidligere, under ugunstige bliver den forhalet. De faakaldte Sommerplanter ere monokarpifle Planter, som i faa Maaneder formaae at samle de for Frodannelsen fornodne Betingelser; Havren udvikler sig og sætter modent Fro i 90 Dage; Turnipsroen forst i det andet Aar, Sago- palmen i 16 til 18 Aar, Aloen i 30 til 40, ofte forst i 100 Aar (see Tillæg B.). Ved mange perennerende Væxter bortvisuer aarligt den ydre Plante, hvorimod Roden holder sig; ved de monokarpifle doer Roden, naar Froet er frembragt; ved disse er Frodan- nelsen en nodvendig Betingelse for deres fortsatte Bestaaen, ved de perennerende er ben snarere en tilfældig Betingelse. Planternes Okonomi bliver reguleret ved Love, som yttre sig i visse Organers eiendommelige Evne til at opdynge Næ- ringsmidler til en senere Anvendelse, saaledes at alle de ydre Aarsager, som synes at hindre deres Udvikling, tilsidst bidrage til at sikkre deres fortsatte Bestaaen, d. v. s. deres For- plantning. Indholdet af de perennerende Græsarters og Asparges- plantens Rodder forholde sig i de forskjellige Perioder af disse Planters Liv ligesom Frohviden i Kornarternes Fro, dog med den Forfljel, at Roden ikke, saaledes som Frosækken ved Korn- arternes Spiring, udtommes, men stedse fyldes paany og voxer i Omfang. Den fleraarige Plante optager i det Hele mere end den afgiver, den monokarpifle Plante derimod afgiver ved Frugtdannelsen hele sit Forraad. Af det omhandlede Forhold ved Roeplanten, at Roden om Efteraaret tiltager paa Bladenes Bekostning, kan man let forstaae, hvilken Virkning det vil have at afskjære Bladene.