Agerbrugets Naturlove

wl; ~- Planten. 25 Naar man i August berøver Planten nogle Blade, Har dette kun en ringe Indflydelse paa Rodudbyttet, hvorimod det for- ringer Afgroden betydeligt, naar Toppen afskjæres mod Slut- ningen af September. Metzler har anstillet noiagtige, sam- menlignende Forsag herover og fundet, at Roeafgroden for- mindskedes 7 pCt., naar Bladene tidligt paa Aaret bleve af- skaarne, derimod 36 pCt., naar de afflares senere eller for anden Gang. Hvis man i det forste Aar, istedetfor i Hosttiden at bort- fore Roerne fra Marken, kun havde afskaaret Toppen, ladet Rodderne blive i Jorden og nedploiet dem, vilde Marken vel i det Hele taget have lidt et Tab af de af Planterne fra Jordbunden optagne Bestanddele, men Storstedelen af dem vilde dog blive gjengivet Jordbunden af Rodderne. Et andet Forhold vilde derimod indtræde, naar man ved Slutningen af det andet Voxcaar afskar Toppen og bortfarte Stænglen tillige- med Froet. Medens Roden ved Slutningen af det forste Aar endnu indeholdt den overvejende ftørre Del af de kvælstof- holdige samt uforbrændelige Bestanddele, som altsaa blev i Jorden, vare netop disse Stoffer i det andet Aar vandrede op i den overjordiske Del af Planten og anvendte til at danne Stængel og Fro. Jordbunden maatte altsaa blive magrere ved at disse Dele af Planten bleve bortførte, om ogsaa man efterlod hvad der endnu var tilbage af Rodder i den. — Forinden Rødderne havde skudt Stængel og Blomst, vare de rige paa Bestanddele, som de havde optaget af Jordbunden, efter Frodannelfen vare de derimod udtomte.- Forbliver Roden i Jorden uden at blomstre, beholder Jorden den overvejende Del af de Næringsstoffer, den havde afgivet til Planten; efter Blomstringen og Frøsætningen bliver der derimod kun en lille Rest tilbage i Roden, og Jorden er udtomt. Ved de langstraaede Planter finder et ganske tilsvarende Forhold Sted som det, der her er antydet ved Roerne. Af-