Agerbrugets Naturlove

26 Planten. skjæres de før Blomstringen, bliver en stor Del as det opfam- lede Næringsstof tilbage i Redderne, som Jordbunden selvføl- gelig taber, naar Planten indhostes efter Sædens Modning. De Erfaringer, man har indvundet angaaende Tobaks- dyrkningen, oplyse Maaden, hvorpaa en enaarig Bladplante udvikler sig. Tobaksplanten udvikler sig overordentlig ensformigt i sine over- og underjordiske Dele. Rødderne tiltage i Masse og Udstrækning netop i samme Forhold, som Stængelen forlænger sig og Bladene forøges i Antal og Omfang; man opdager ingen uregelmæssig Forandring i den organiske Virksomheds Retning, ingen Spring i Udviklingen, men cn jevn fortsat Rækkefølge i Plantens Livsyttringer. Medens Toppen af Stængelen allerede bærer modent Frø, og de nederste Blade cre bortvisnede, udvikler Plantens Sidegrene ofte endnu Blomsterknopper, hvis Frø først langt fenere modnes. Tobaksplanten udmærker sig ved, at der dannes to Kvæl- stofforbindelser i dens Organisme, af hvilke deu ene, Nico- tinet, er svovl- og iltfri, ben anden, Albuminet, er identisk med de svovl- og iltholdige Bestanddele i de til Fode tjenende Planter. Bladenes Handelsværdi staaer i omvendt Forhold til deres Albuminrigdom, og Tobaksrøgerne sætte mest Pris paa de Sorter, som indeholde mindst Albumin; Albuminet ndbre- der nemlig, naar det ved Forbrændingen as de tørre Blade forkulles, en høift ubehagelig Lugt af Horn. De paa Albnmin rige Blade indeholde i Reglen mere Nicotin end de, som cre fattige paa Albumin, faa at flere af dem ikke kunne røges ublandede. De i Frankrig og Tydskland dyrkede Tobaksblade for- arbeides enten til Røgtobak eller til Snustobak; til Fabrika- tionen af Snnstobak foretrækkes de paa Albnmin (og Nicotin) rige Sorter. Man underkaster dem til ben Enbe enten allerede