Agerbrugets Naturlove

Planten. 27 i Form af Blade eller i malet Tilstand en Slags Gjæring, som indtræder temmelig hurtigt og medfører en Ophedning af Massen, naar den holdes fugtig med Vand. Ved Albu- minets Gjæring dannes en betydelig Mængde Ammoniak, som udgjor en Hovedbestanddel af den tydske Snustobak, og som de tydske Fabrikanter for at imodekomme Forbrugernes Smag endnu forege ved at befugte Tobakken med kulfur eller kauftifl Ammoniak. Ogfaa Rogtobakken vinder i Kvalitet, ved at Bladene underkastes en svag Gjæringsproces, hvorved Albuminmængden formindskes. Ester disse foreløbige Bemærkninger vil man kunne for- staae de forfkjellige Methoder ved Tobaksdyrkningen. Bladets Storrelfe, dets Længde og Brede, dets lysere eller mørkere Farve, Stængelens Høide, den rigelige Afgrøde, og Rigdommen Paa Albumin og Nieotin afhænger i en meget væsentlig Grad af Gjsdningen. Planten trives i Europa bedst paa lette, sandede, muldede Ler- eller Mergeljorder; den som dyrkes paa ny opbrækket Jord, paa svære Lerjorder eller paa en med Benmel, Affald af Horn og Klove, Blod, Børster, Menneskeexerementer, Naps- kagemel og Moddingevand gjodet Jordbnnd, frembringer den kraftigste (albumin- og nicotinrigeste) Tobak. I Havanna dyrkes Tobakken paa ny opbrækket Jord, Paa ryddede Skovstrækninger, som hyppigt iforveien ligesom i Vir- ginien, ere blevne afbrændte. De bedste Kvaliteter (de paa Albumin fattigste) faaer man i det tredie Dyrkningsaar. Heraf synes at fremgaae, at dyrisk eller kvælstofrig (am- moniakrig) Gjodning begunstiger Frembringelsen af de kvælstof- holdige Bestanddele, at den Jordbund derimod, som er fattig paa Ammoniak og sandsynligvis indeholder Kvælstoffet i Form af Salpetersyre, leverer Blade as ringe Albumin- og Nicotin-