Agerbrugets Naturlove

28 Planten. Holdighed. Den pao Alkalier rige Kogjodning leverer en mild, Hestegjodning derimod en stærk Tobak. Den Virkning, som Udplantningen paa Friland af de i Mistbænken trukne Planter udover, er ioinefaldende ved To- baksplanten. Planten forholder sig ved Rodfæstningen i den nye Jordbund ligesom Froet ved Spiringen, hvis forste It- tring bestaaer i at udvikle Rodtrevler. De allerede dannede Blade visne bort ved Omplantningen og deres bevægelige Indhold bliver tilligemed det i Rødderne tilstedeværende For- raad af Dannelsesstoffer anvendt til at frembringe talrige fman Siderødder; en gjentagen Omplantning virker endnu gunstigere i Henseende lil Forøgelsen af de underjordiske Opsugnings- organer. Da det organiske Arbeide ved Sommerplanterne udeluk- kende gaaer ud paa nt udvikle Frø, og da derved de Stoffer, som sætte Bladene og Rødderne istand til at virke, fortæres, fan afkniber Tobaksdyrkeren, nnar Planten har sat 6 til 10 Blade, Hovedstængelens Hjerteskud, hvoraf Blomsterne og Frøkapslerne udvikle sig. Det organiske Arbeide kaster sig nu paa de snakaldte Geitser, nemlig Sidegrene, der udvikle sig af Knopper, som skyde frem fra Bladhjørnerne; med disse bærer man sig ad som med Hovedstammen, de afknibes eller brækkes simpelthen ved at dreie dem nogle Gange rundt. De stadigt frembragte Dannelsesstoffer blive derved holdte tilbage i Bla- dene, som tiltage i Masse og Omfang, men aftage i Band- rigdom. Henimod Midten af September miste Bladene den grønne Farve, de faae gulagtige Pletter, hvilket giver dem et marmoreret Udseende, og blive pergamentsagtige. De cre tørre at føle paa, blive flappe, bøie Spidsen mod Jorden, og naar de ere fnldt modne, cre de klæbrige, feige og skille sig let fra Stængelen. Denne Behandling varieres paa den forskjelligste Maade efter de forskjellige Tobakssorter og Lande. Den, snakaldte