Agerbrugets Naturlove

Tillag. 343 med Tusinder af Blomster og endelig med kuglerunde med en Pantserskal beklædte Frugter. Naar den har naaet en Fods Længde, er den Periode forhaanden, som Malaierne kalde Saga bonting d. v. s. Træet er drægtigt. En mindre Del af Amylumet bliver nu allerede omdannet for at tjene til at danne Trætrevler i Blomsterskaftet. Endelig indtræder det Stadium, fom Malaierne kalde Majang bara d. v. s. Ungen kommer frem. Blomsterskaftet har da naaet en Hoide af 4 Fod over Toppen af Stammen, men Skederne, hvoraf Blomstergrenene sknlle fremkomme, have endnu ikke aabnet sig. Træet kan endnu have gjennemlobet disse tre Perioder uden at lide noget væsentlig Tab af Stivelsemængden. Men naar den sidste Pe- riode, Batsja Bang, d. v. s. Skuddet forgrener sig, er ind- traadt, og naar den hele Stængel har naaet en Hvide af 6 til 10 Fod og maaler 10 Fod i Omkreds, da er allerede Storstedelen af Amylumet forbrugt til tykke Trætrevler, og dette finder endnu fuldstændigere Sted i begge de sidste Pe- rioder , Blomstringen (Siriboa) og Frugtsætningen (Bahoa). Da er der ikke Spor af Stivelse mere at finde. Et sundt Træ frenibringer 400 til 800 Pund Stivelse (den deraf til- beredte Sago kommer forsvrigt ikke i den europæiske Handel, men forbruges i Landet selv). Den Palmeart, som fortrinsvis leverer den i Europa brugte Sago, er Metroxylon laeve Mart, fra Malakka; dens vilde Stammer levere 4 til 51 Pickols Sago, hvorimod de der cultiveres i Haverne ikkun levere to til tre. Tillæg C (til Pag. 51). Vegetable Stafles, London 1727. Hales's Forfog angaaende Saftbevægelsens Mechanik kunne for enhver Tid gjelde som Mynster paa en fortræffelig Methode. At de indtil dette Oieblik er uovertrufne paa