Agerbrugets Naturlove

344 Tillæg. Plantefysiologiens Omraade, vil man maaske finde forklarligt derved, at de stamme fra Newtons Tid; de fortjene at ind- lemmes i enhver Plantefysiologi. I Begyndelsen af sit Værk beskriver Hales de Forfog, som han har anstitlet over Planternes Saftbevægelse paa Grund af Fordampningen dels paa lovrige Grene, dels paa afskaarne Planter og dels paa faadanne, som endnu havde Rodderne. Den Indflydelse, som en Vandsoiles mechanifke Tryk udover under eller uden Medvirkning af Fordampningen, viser han ved folgende Forsog. Paa en med Bladene og de smaa Kviste forsynet Gren af et Wbletræ befæstede Hales lufttæt et 7 Fod langt Ror. Han holdt Grenen med dens Blade og Kviste neddykket i et stort Kar med Vand og fyldte nu Roret med Vand. Ved Vandsoilens Tryk blev Vandet drevet ind i Grenen, og i to Dage sank Vandet i Roret 14| Tomme. Den tredie Dag tog han Grenen ud af Vandet og ud- satte den for Fordampning i fri Luft. Vandet i Roret faldt nu i 12 Timer 27 Tommer. For at sammenligne den Kraft, hvormed Vandet blev drevet gjennem Stammens Kar dels ved Tryk alene og dels ved Tryk i Forbindelse med Fordampning, forbandt Hales i fri Luft en 6 Fod lang lovrig Gren af et Wbletræ med et 9 Fod langt Ror, som blev fyldt med Vand. Som en Folge af Vandsoilens Tryk og Fordampningen fra Bladenes og Qvistenes Overflade sank Vandet i Roret 36 Tommer i en Time (XI Forsog). Han afskar nu Grenen 13 Tommer under Roret, og satte den afskaarne Del (med sine Blade og Kviste) opret i et Kar med Vand. Den op- sugede nu i 30 Timer 18 Unzer Vand, hvorimod der kun gik 6 Unzer gjennem det med Roret forbundne 13 Tommer lange