Agerbrugets Naturlove

Tillag. 347 stige op. Dette udvendige Tryk er tilligemed Haarrorskraften Hovedaarsagen til Safternes Fordeling og Bevægelse. Hvad Planteoverfladens Evne til at optage Luftarter ved et vist Tryk udenfra angaaer, yde hans Forsag de mest slaaende Oplysninger. I sit Forsog XXII siger Hales: „Den Hoide, hvortil Qvægsalvet steg i Roret, viser ikke den hele Kraft, hvormed Vandet bliver indsuget, thi medens dette fore- gaacr, ser man hele Rodens (Stammens eller Grenens) Snit- flade bedække sig med Luftblærer, som, idet de træde ud af den, fylde en Del af det Rum, som Vandet indtog. Kvæg- solvhoiden stod derfor kun i Forhold tit dct Overskud af Vand, som Planten indsugede mere, end den afgav af Luft. Var der udtraadt ligesaamegen Luft af Planten, som den Havde opsuget Vand, vilde Kvægsalvet flet ikke være steget. Det folger heraf, at, naar der af 12 Rumdele Vand indsuges de 9, medens 3 Rumdele Luft træde ind i Roret, kan Kvæg- solvet kun stige til en Hoide, der svarer til 6 Dele. Naar Roden, Stammen eller Grenen i disse Forsog blev saaret ved at Knopper, Rodtrevler eller mindre Kviste bleve afskaarne, afkog den ovrige Dels Opsugningsevne paa en ioinefaldende Maade (fordi Forskjellen i Trykket lettere blev udjevnet, naar Luften kunde trænge ind paa saadanue Steder). Opsugningsevnen var ftorsi ved ganske friske Snitflader, og aftog efterhaanden indtil den efter flere Dages Forlob ikke var storre paa dette Sted end paa nogen Del af den ubeskadigede Planteoverflade. Fordampningen, slutter Hales videre, er det kraftigste Middel til nt tilføre Planten Næring fra den Omgivelse hvori den voxer. Naar Forholdet mellem Fordampningen og Tilførelsen af Næring paa en eller anden Maade bliver for- styrret eller afbrudt, sygne Planterne hen og gnae ud. Naar Jordbunden i hede Somre ikke gjennem Rødderne kan erstatte den Vandmængde, som Dagen igjennem fordamper