Agerbrugets Naturlove

348 Tillag. fra Bladenes og Træets Overflade, naar Træet eller en af dets Grene er fortorvet, saa ophorer Saftbevægelsen paa disse Steder; naar en Del as Planten forst er fortørret, kan ben oprindelige Virksomhed ikke gjenoplives ved Haarrorsvirkningen alene. Fordampningen er Hovedbetingelsen for Plantens Liv; ved den tilvejebringes en bestandig Bevægelse og en uophørlig Fornyelse af Saftens Beskaffenhed. „Sammenligner man", siger Hales, Overfladen af en Plantes Rodder med den Del af Plantens Overflade, som befinder sig over Jorden, indser man strax, hvorfor man maa formindske Antallet af Grenene paa et Træ, som man vil flytte. Antager man, at man ved Flytningen maa bortskjære Halvdelen af Rodderne, kan Træet kun indsuge halv saa megen Næring som tidligere. Man maa derfor sorge for, at den fordampende Overflade ovenfor Jorden kommer til at svare til den indsngende i Jorden, d. v. s. den maa for- mindskes". Ved folgende Iagttagelser, som Hales anstillede ved Humleplanter, viste han, hvad Folgen bliver, naar Fordamp- ningen undertrykkes. „Det Jordsmon af c. en halv Tonde Lands Storrelse, hvorpaa c. 9000 Humleplanter voxe, maa i Juli Maaned for hver 12 Dagtimer kunne levere Planterne 36000 Unzer Vand gjennem Rødderne. Det er nemlig den Vandmængde, som Planterne i den givne Tid tabe ved Fordampningen, og font de behove for at trives godt". „Saalænge Luften er gunstig, finder der ingen Formind- skelse Sted af det Vand, som fordamper fra Plantens Over- flade. Nten i fugtigt og regnfuldt Veir, som holder sig i længere Tid uben at afbrybes af enkelte tørre, solrige Dage, hæmmes Fordampningen, der er nødvendig, for at Planten skal kunne trives og holde sig frisk. Naar Saften ikke holdes