Agerbrugets Naturlove

Tillag. 349 i Bevægelse, bliver den tyk og fordærvet, og der fremkommer Skimmel". „Et saadant Tilfælde indtraf i Aaret 1723, da der faldt en stadig Regn, som varede 10 til 12 Dage. Denne Regn begyndte den 15de Juli ester fire Maaneders Torke. De smukkeste og kraftigste Humleplanter bedækkede sig overalt paa Blade og Blomster med Skimmel. De mindre kraftige kom bedre derfra, fordi de vare mindre, hvorimod de kraftigste Planter holdt den fordampende Fugtighed tilbage i deres tykke Lovværk". „Efter den lange Terke fandt Regnen Jorden fim op- hedet, at Urterne udviklede sig ligefaa hurtigt som i en Mist- bænk, og Wblerne voxede saa hurtigt, at deres Kjod blev meget lost, saa at de raadnede i ftørre Masser, end sket var i Mandsminde". „Humledyrkerne vide, at Skimmelen formerer og udbreder sig i alle Retninger, naar ben forst engang har sat sig fast i en Del af Terrainet. Den angriber endog det Græs og Ukrudt, som voxer under Humlen, sandsynligvis fordi de smaa Korn (Sporer) fra disse Skimmelplanter hurtig udvikles og modnes, og gjennem Luften udbrede sig over hele Marken, som ofte flere Aar efter hinanden angribes ns dem". „Jeg saae", beretter Hales, „hvorledes Rankerne i Juli Maaned midt i Humlemarkerne fra Ende til anden formelig forbrændtes af den glodende hede Sol, og at dette navnlig var Tilfældet efter en heftig Skylregn. J faadanne Oieblikke kan man oste med blotte Oine, men endnu bedre ved Hjælp af Speilteleskoper, see Dampene stige tilveirs i saadan Mængde, at Gjenftandene vise sig dunkle og zittrende. Paa hele Mar- ken fandtes ikke desto mindre ikke en Aare i Jorden tør. Man maa derfor antage, at Ondet foranledigedes ved de hede Dampe, som udviklede sig og ved at disse vare tilstede i større Mængde i Midten af Markerne end mod Siderne".